Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Ungdoms-Aarene.
en Stund før Luther optraadte, og uden at han vist nogen
Sinde havde hørt dennes Navn nævne, da maa han selv
af Erfaring have kjendt noget til den Tro, han her taler
om; thi saaledes tænkte og talte ingen Præst i Begyndel-
sen af det 16de Hundredaar, "uden hvem det laa paa
Hjærte, at hans Tilhørere maatte komme til at dele denne
Tro med ham.
Kannikerne ved Domkirkerne var ikke alene tjene-
stegjørende Præster. I Forening med Prælaterne dannede
de Biskoppens Raad, og denne udgjorde med dette sit Raad
Stiftets Kapitel, der var dets højeste kirkelige Øvrighed
påa Stedet og forvaltede dets rige Midler. Men derhos
havde flere af Kannikerne deres egen Gjerning, og saaledes
var en af dem seolasticus, Forstander for Skolen, baade
den for de smaa Drenge (Degne) og for de vordende Præ-
ster. Man kunde fristes til åt gjætte paa, om Chr. Peder-
sen ikke i det mindste en Tid har beklædt den Post. Uden
Tvivl hår han dog hørt til de lærdeste og dygtigste af
Kannikerne, og han viser i sine Skrifter fra de forskjellige
Livsaldere saa stor Nidkjærhed for Skolen og de unges
Undervisning, åt Tanken ligger nær. Det hørte til hans
første Arbejder i Literaturen at udgive to Skolebøger, den
ene en latinsk Ordbog. den anden Peder Laales Ordsprog;
han greb senere med Lyst Luthers Opmuntring til at for-
bedre Skolevæsenet og henvendte den til sine Landsmænd,
og da han påa sme gamle Dave oversatte Æsops Fabler,
har det døg maaske (skjønt Udførelsen blev mindre heldig)
staaet for hans Tanke ligesom for Luthers, at den burde
anvendes til Ungdommens Oplærelse. Men hvad der taler
derimod, at hån selv hår holdt Skole, er rigtig nok hans
egen Tavshed, hvor Lejligheden synes at maatte ligge nær
nok til at berøre det. Naar han saaledes, i sin Bog om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
