Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitetet i Paris, 31
Sørmer kom til at nyde godt af den fjærne Højskole, og
et Besøg der ansaas for en nødvendig Trappe til at stige
op påa Prælat-Sæderne eller at indtage en Kansler-Plads.
Men dog var der ogsaa sørget for at uformuende, som havde
gode Anlæg, kunde komme til åt gjøre Rejsen. Der blev
tidlig stiftet Legater til Rejse-Stipendier og der blev knyt-
tet den Betingelse til Gaver, som skjænkedes Domkirkerne,
at en Del af Renten skulde anvendes i det Øjemed, ja det
blev i det 15de Hundredaar paalagt Domkapitlerne hvert
Åar at holde en, helst to, studerende i Paris, Det var
rimeligvis for at opfylde denne Pligt, at Lunde-Kapitlet
sendte sin Kannik Chr. Pedersen til Paris og holdt ham
der i flere Aar, då det mærkede, han gjorde god Gavn.
Men da han kom til Seine-Staden var dets Universitets
Glanstid længst forbi: andre Universiteter var voksede
frem, og Nordboerne besøgte hyppig især Køln og Løwen
(eller Prag, Leipsig, Greifsvalde, Rostok). Vel havde Paris
endnu i Beg. af det 15de Hundredaar haft en berømt Lærer
i Johan Gerson, baade gudfrygtig og lærd, men han kunde
ikke standse Tidens Strøm, der førte en kold og død For-
malisme med sig. Man kappedes med hverandre i Spids-
findighed og stredes om »sentitates, guidditates, realitates«
0. 1., livor den vandt Palmen, der viste sig som den hedste
Haarkløver. ’Skjønt Chr. Pedersen var flere Aar i Paris,
mærke vi intet Udbytte, som han vandt ved selve Univer-
sitetet, og har det været saadanne Tankekunster der har
været drevet, tør vi nok sige, de er slet ikke faldne i
hans Smag, dertil vår hans Natur altfor jævn og sund.
Hans Lærelyst og Virkelyst havde et mere praktisk Maal,
og hans Hu stod ikke til at glimre, men til at gjøre Gavn.
I det fremmede Land og hos det livlige Folk, han
færdedes iblandt, hang hans Hjærte ved Fædrelandet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
