- Project Runeberg -  Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen og hans Skrifter /
161

(1882) [MARC] Author: Carl Joakim Brandt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Norbys Kamp for Kong Christiern. 161

op, for at gaa imod Søren Norby, gik det ham ilde; han
maatte trække sig tilbage og blev forfulgt, dreven til Lund
og derfra til Malmø, hvor han led et stort Nederlag. Flere
Dage opholdt Norby sig i Lund, og det har uden Tviyl
været den Gang, at Chr. Pedersen, som det senere hedder
i Klagen mod ham, »bifællede« Søren Norby, der paa
Lunde-Landsting lod sig hylde påa Kong Christierns Vegne.

Hele Skaanes Bondestand og de fleste Kjøbstæder, dog
ikke Malmø, havde sluttet sig til Opstanden og Søren Norby,
ja endog en Del Adelsmænd, sagtens i Haab om paa den
Maade at slippe for bedre Kjøb og redde deres Gaarde fra
Ødelæggelse. Thi foreløbig gav Bønderne deres Had frit
Løb og rundt om gik Adels-Gaardene op i Luer. I Lund
var Stemningen delt, blandt andre blev den før omtalte
Official Hans Skovgaard senere fængslet, paa Mistanke at
han havde Del i Opstanden, og samme Skjæbne var til-
tænkt Chr. Pedersen, men han unddrog sig i Tide.

27. Bladet vendte sig nemlig snart. Frederik I’s
dygtige Hærfører, Holsteneren Johan Rantzau, der havde
indtaget Kjøbenhavn, bragte sine Standsfæller Hjælp og i
Forening med Marsken Tyge Krabbe slog han først Otto
Stiesens Bonde-Skarer ved Lund (28. April) trods det For-
tvivlelsens Mod, hvormed de kæmpede. De tyske Lands-
knægte trængte ind i Byen, plyndrede og dræbte for Fode,
saa ej engang Domkirken ydede Borgerne et Tilflugtssted.
Hvem der kunde, fly’de og blandt dem Chr. Pedersen, saa
det siden gjordes til Klagepunkt mod ham: at han »ud-
rømte af Lund til Rigens Fjende, Søren Norby og hans
Hob«; og hans Straf lod ikke vente længe paa sig, da
Mester Johan Friis knap 14 Dage efter af Kongen fik »Præ-
sentation« paa det Alter, som Chr. Pedersen havde tjent
ved i Domkirken: de hellige tre Kongers, og Grunden ved-

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:49:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cpedersen/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free