- Project Runeberg -  Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen og hans Skrifter /
168

(1882) [MARC] Author: Carl Joakim Brandt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SE

SE SEE

168 I Landflygtighed 1526—32.

for halvandet Aar siden, som Kejserens Svoger og Nordens
mægtige Drot, havde gjæstet Nederlandene og var bleven
modtaget med saa stor Pragt og Herlighed, lod man nu
stige uænset i Land. Men nu blev. han jo ogsaa fulgt af
Skyggerne fra hans grusomme Færd og vendte tilbage som en
fattig Mand, der ikke havde det fornødne til sit Ophold,
end sige til at gjøre sine Rettigheder gjældende. Dronning
Elisabets kvindelige Hofstat bestod af en jævn hollandsk
Pige og en Amme til Børnene, af hvilke Døtrene, Dorothea
og Christine, var mellem et og to Aar, medens Sønnen,
Hans, var fem. Anderledes stod det rigtig nok for Kongen
selv; han mødte med gyldigt Krav påa at faa Resten af
sin Dronnings Medgift udbetalt. Denne var ved Bryllupet
bestemt til 350000 brab. Gylden (svarende efter Tidens
Priser til 1 Million Tdr. Rug), hvoraf de 150000 Gylden re-
sterede endnu; men selv om Lysten havde været der, vilde
den kejserlige Regering have ondt ved at skaffe Pengene.
Den mægtige Mand, »i hvis Riger Solen ikke gik ned«,
havde nok Medlidenhed med sin unge Søsters trange Kaar,
men han havde begge Hænder fulde, det vil sige af Ar-
bejder og Planer, medens de i en anden Forstand tit var
tomme, naar det gjaldt om Midler til at sætte Planerne i
Værk. Desuden opholdt Kejser Karl sig mest i Spanien,
hans kraftige Faster Margrete regerede Nederlandene, og,
som man har sagt: Karl elskede ikke sin Svoger, og Mar-
grete hadede ham. Sin Broderdatter og hendes tre smaa
Børn bar hun vist oprigtig Kjærlighed til; men Kongens
Forhold til Sigbrit og hendes Datter havde længe været
hende en Torn i Øjet; dertil kom, at han havde været
haard mod de hollandske Kjøbmænd, og endelig havde hans
Efterfølger paa Tronen og Adelen i Danmark kappets med
andre Fjender om at skildre hans grusomme Regimente med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:49:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cpedersen/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free