Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Årbejds-Dygtighed. 401
gjøre sine Landsmænd bekjendte med, dernæst ogsaa ved
den Maade, hvorpaa han oversætter, i det han som oftest
bruger en temmelig udstrakt Frihed til at tage fra og
lægge til, at forstærke eller dæmpe, alt som det synes
ham Formaalet tjenstligst,. at afkorte hvad der ikke ligger
ham paa Sinde at faa bragt videre og derimod udføre og
ved Eksempler tydeliggjøre, hvad han tykkes, gjærne kunde
siges to Gange. Naar han saa samler fra forskjellige Kil-
der, for at danne en Helhed, tør det ikke siges, at det al-
tid sker med Kunstfærdighed; det bliver stundum et Mo-
saik-Arbejde, hvor Fugerne er temmelig iøjnefaldende, uden
at der er anvendt synderlig Flid paa at dække dem. Og
deri ligner han sig selv baade i sine unge og paa sine
ældre Dage, enten han skriver Opbyggelses-Bøger eller
Fædrelandets Historie. Han var en flittig Mand, og der
er Tider i hans Liv, hvor man knap forstaar, hvorledes
hans Jærnflid naa’de at faa alt det færdigt, der i kort Tid
kom fra hans Haand; men gik Arbejdet let for ham, saa
bærer ogsaa nogle af Skrifterne Mærker af, at det under-
tiden gik for let, og at han med større Sindighed vilde
have kunnet gjøre det bedre end det blev.
7. Vor Tid vilde maaske ikke kalde Chr. Pedersen en
lærd Mand, i det mindste optraadte han aldrig som lærd
Forfatter, . det skulde da være ved Udgaverne af sine tre
latinske Værker. Men hans Samtid havde nu en anden
Maalestok; den kaldte ham saa, og at han var vel belæst i
Literaturen, er’ en afgjort Sag. Med hvad Fordannelse han
i sin Ungdom kom til Paris, véd vi ikke; men det var jo
sagtens der, at han ret blev kjendt med den humanistiske
Stræben og de Studier, der fra Midten af det 15de Hun-
dredaar havde gjort sig gjældende. Maaske han ogsaa der
har faaet udviklet den Kunstsans, som Udstyrelsen af
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
