Traesnit / 22 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffen og Anne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar Aftensolen slog sit Blik mod Havet ned, Og vort Kirketaarn og Husene de rødmede derved, Han hviilte sine Arme paa Dørens grønne Bræt Og skued ned i Dalen og blev dog aldrig træt. Der boer en vakker Pige; hun hued ham saa vel, Og ofte med et kjærligt Blik hun frydede hans Sjæl. Hun rakte ham saa villig den søde Kind og Mund; Hun vidste, at han elskede af Hjertets dybe Grund. End havde han ei beilet; da skiftede hun Sind Saa hurtigt, som paa Havet den bedragelige Vind; Hun gik ham koldt forbi og nynnede en Sang, Som mere hende rørte end Smedens Hammerklang. Han filede vel Kniven skarp og Saxen saa fiin, Som nogen Frøken bruger i det spædeste Liin, Og kunstige Nøgler han smedede med Harm, Thi ingen kunde aabne den Hjertelskedes Barm. Naar Sommernatten spredte sin velsignede Duft, Og Gnisterne fra Essen de foer saa høit i Luft, Da lytted han heel ofte til den rolige Dal; Der qviddrede en Stemme som en kjælen Nattergal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>