Traesnit / 36 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik og Else

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da straalede hans Ansigt med Høihed og Ro, Han mærkede klarligt, hun var sin Kjærest tro: „Jeg seer det, liden Else! Du kan Dig fra mig snoe, Thi Skjoldet maa jeg bære, i Huset vil jeg boe. I Skjoldet springe Løver og Hjerter staae i Brand; Hvor kunde jeg vel bryde deu dyre Skjolderand? Thi jeg er Kong Volmer, og Danmark er mit Huus; Og skulde jeg vel Danmark nedstyrte i Gruus? Jeg frister Dig ei længer, nu kjender jeg din Hu, Christ give, hver en Ungmø var trofast som Du! Belønne Dig — det vil jeg; Du har talt mig til Behag, Guds Fred! Farvel! imorgen er der atter en Dag.“ Saa kasted han omkring sin urolige Hest, Bort foer han med sin Skare som en Efteraarsblæst; Da raslede Løvet under dundrende Hov, Vildt skingrede Halloh! i den undrende Skov. Men over Gjerdet svang sig hendes hjertenskjære Ven, Han ilede med Jubel i Pigens Arme hen; Med stille Fryd de ginge over Marken til By, Hvor Guldgaasen glimtede paa Taarnet under Sky.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>