Traesnit / 61 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christen og Lene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knap fik hun mig i Sigte, før hun flygted som en Vind, Hnn pegede paa Kurven med Taarer paa sin Kind. Hun svang sig som en Svale let paa Gangeren høi Og traved gjenuem Skov, saa de gule Lokker fløi. Jeg nikkede til hende vel, men talte ei et Ord, Saa gik jeg hen til Kurven; der laae det lille Noer, Indsvøbt i fine Klæder med en Seddel paa sit Bryst, Af Barnets brune Øine jeg havde ret min Lyst. „Tag mig, Dn gode Bonde! — Helene er mit Navn, Min Moder har udstødt mig for evigt af sin Favn. Lad mig din Datter være i din lille Piges Sted, Og tredive Ducater dem faaer Du aarligt med.“ Mit Hjerte er ei bygt af Jern og Marmorsteen; Jeg Øxen tog og huggede en dygtig Hasselgreen, Den stak jeg gjennem Hankene, bar Pigen til vor Moer, Og hun blev vor Datter, blev smuk og blev stor. See, det var Aaret før ved den store Revue, Da de mange Regimenter laae rundt omkring vor By; Paa Gaarden var der Damer og Herrer i en Flok, Den unge General — Du forstaaer mig jo nok?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>