Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Teglovnen. 23
,,Naa, permitteret blev vi da omsider, jeg ogsaa en fra
SilkeborgsEgnen kom til at følges ad, og han hed nok egent-
lig Soren Jensen, men han gik til daglig Brug under Navnet
Store Sorem for han var en kjøn, hoj Karl. En Dag
naaede vi en By, der hed Miihlhausen, og da vi gik
over Broen, stod der en Mand; han maa vel have kunnet
se paa os, hvad Slags Folk vi var, for han spørger,
om vi ikke havde Lyst til fri Middagsspise, saa vidste
han, hvor den var at faa. Ia nok! sagde vi og tænkte
jo ikke videre ved det. Saa førte han os til et Pints-
hus, hvor der var en hel Mængde unge Folk samlede ; de
skjænkede for os, vi fik da ogsaa god Mad, men jeg be-
gyndte at blive noget betænkelig ved dette herre; der var
ogsaa Musik og Dans og villige Piger nok. Soren fik
noget i Hovedet og gav sig til at sjove med Pigerne og
danse, og faa lige paa een Gang spurgte de ham, hvilken
Konge han vilde tjene; hvad han svarede derpaa, veed jeg
ikke saa bestemt, for lige i det samme kastede en af dem
en Solvskilling ned i et Glas Vin og sagde til mig, at
han vilde holde paa, at jeg ikke kunde drikke Vinen, uden
at Skillingen faldt ud af Glasset. Det mente jeg, at
det kunde jeg magelig, og gjorde det da ogsaa, kan jeg
tro, men saa greb han i mig og sagde, at nu skulde jeg
tjene den projsiske Konge, for det var hang Billede, der
stod paa Skillingen. Jeg svarede nej, at jeg vilde hjem,
men han greb i mig, flere kom til, og inden jeg ret
vidste af det at sige, var jeg transporteret op paa et
Loftskammer; de kaldte paa en sort Puddel, der lagde sig
foran mig og viste Tænder, hver Gang jeg flyttede mig.
Han skulde jo passe paa mig, faa for Resten havde de
jo sat Skodden for Døren Nu var gode Raad dyre·’; jeg
kunde jo nok forstaa, at det var Hververe, Soren og jeg
var faldet imellem, og at det ikke vilde blive saa helt
let at slippe. Jeg kom saa til at tænke paa, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
