- Project Runeberg -  Dansk Bondeliv saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland / Første Del /
103

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spindet. Hjemmesawning 103

første Karl, der om Morgenen kommer ind og ser den,
har Lov til at tage den (Holstebro). Naar Tenen er
fuld, fæstes den paa en »Tenstol« med sen tyk Staaltraad,
og saa haspes eller »hærres« eller »stræntes« Garnet
af ved Hjælp af- en Haspe, der ogsaa kaldes »Hærretræ«,
»Stræntetræ« eller »Strongle«; smntter en Traad ved
Uforsigtighed over Haspens Vinger og bliver siddende,
har man hærret en »Hest«. Garnfeddene kaldes »Klawser«,
der afbindes ved »Festelbaand« eller »Redebaand«; Klaw-
serne sættes atter paa en »Garnvindel« og vindes til
Nøgler; først vindes et ganske lille Nøgle, en »Tude«,
paa »Vindepinden«3 Tuden tages af, og saa vindes Nøglet
(æ Nogl) i Haanden. Er der Knupper eller Skjæver i
Garnet, som i Hørgarn, vindes det igjennem en »Rus-
sepind«, en ejendommelig dannet Pind, hvor Traaden
trættes igjennem et Hul i hver Ende og føres skraas
over Pinden; en Læderlap, en »Russelap«, kan gjøre
samme Nytte. Er Garnet saa vundet i Nøgler, er det
med det samme brugeligt til Væv eller »Vinding«.
Jnden jeg fortsætter, kunde her være Lejlighed til
at omtale, hvorledes Garn farvesz de gamle har tit
brugt ufarvet Vadmel til Klæder, eller de har nøjedes
med den graa Farve, som fremkom ved en Blanding af
sort og hvid Uld; men især Kvinderne har ikke
kunnet nøies med den derved sremkomne store Ensformig-
hed. Erfaringen blev Læremester, og man lærte at hjælpe
sig til rette. Og saa kommer jeg nok til at nævne et Stykke
Husgeraad, der nu om Tider ikke let nævnes af Kvinder,
og naar Mænd omtaler det, sker det altid ined et lunt,
meget sigende Smil, det er Farvegryden, ,,Lødgryden«, som
den kaldtes; en stor, fort Jydepotte, der i gamle Dage
havde sin Plads i de fleste Skovstene og indeholdt »Kvinde-
meje« eller »Lud», d. e. gjæret Urin; dens Indhold
hældtes i Vandet til Faarevask og brugtes nok i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:53:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dabondeliv/1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free