Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 s. Arbeider-.
Smer, naar man sang, mens man kjæmede; noje maatte
. der passes paa, at ingen fremmed faae i Mælkefpanden,
fra der blev malket, til Mælken blev fiet, eller faaeinær-
nen, naar Floden var kommen i; kom en fremmed under
Kjærningen ind ad Døren, skulde han hoppe ind over
Dørtrinnet, for ellers tog han Smorret med sig k).
Det er i det hele taget let at forstaa, at der tit har
været Vanskelighed med at faa Smør; fomme Tider var
Mælken bleven saa sej, at de kunde tage ned i Span-
den og løfte »Hjankerne« lige op til Loftet, uden at de
gik i Stykker, til andre Tider maatte man, efter at have
kjæmet i Dagevis forgjæves, koge Smorret ud af Kjærne-
mælken. Hexeri var der jo naturligvis deri, og Raad
maatte føges. En Hjælp var at lægge en »Tordensten«
(Echinit) paa Hylden ved Mælkefadene, —— den kaldtes
somme Steder »Smorlykke«, saa fik Hexeri ingen Magt.
Man kunde ogsaa malke paa Mesfing eller lægge Knappe-
naale under Koerne i Baasen. Kan man ikke faa Smør,
og en af Gaardens Folk, som har været fra By; kommer
hjem i det samme, siger Konen: »Kom sdu nu og tag
ved, du er gaaet over Aa-Skjel, og det er der Held vedl«
Det er ogsaa godt at lægge en gloende Hestesko under
Kjærnen eller en Glød, eller at komme et Stykke Arve-
solv i den. For at skaffe den rette Temperatur til Veje
kom man om Vinteren varmt og om Sommeren koldt
Vand i Kjærnen. Var man saa lykkelig sluppen igjen-
nem alle Vanskeligheder og havde faaet Smsrret, skulde
Børnene have en »Kjærnebryge« eller »Kjærnemelmad«,
paa Sjælland en »Kjærnestumpe«, et Stykke Brød med
et rigtig tykt Lag usaltet Smor paa. Smorret blev
faa taget op af Kjærnen, men maatte først »knives«, det
er: man tog Vrodkniven og førte den paa Krde og
E) Kristenfen, Folkeminder 1V. 398. Vi. 291.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
