Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hsjstolein 135
med Eleverne, med Raad og Daad til de enkeltes
Tjeneste, er ikke deres ringefte Gjerning.
Har nu Hojskolen sat sit Mærke i Folkets
Liv? Jeg mener jo, om jeg end villig skal indrømme, at den,
der lever- samtidig med en stor aandelig Paavirkning i
et Folk, altid har vanskelig ved at rede de enkelte
Traade, der tit kan være sammentvundne med mang-
foldige andre. Om de enkelte Elever alle faar Nytte af
Opholdet« er jo saare tvivlsomtz der er dem, som kommer,
der slet intet Ærende har paa Skolen, og som gaar
lige saa kloge, som de kommer-. Det er dermed som med
Universitetets Undervisnings; der er vist adskillige af
Studenterne, som slet intet har paa Universitetet at
gjøre Andre foger Hsjslolen for at faa nogle Maane-
ders Frihed; det turde da i alt Fald være nndskyldeligt
for den, « der saa at sige aldrig har kjendt Frihed, men
begyndt at tjene i det fhvende Aar og haft den ene
strænge Tjeneste efter den anden. Saa er der igjen nogle,
der bliver overmodige, ntaalelige efter deres Hofskole-
færd, dobbelt saa, fordi de har saa lidt inde. Man
kunde vel ogsaa gjærne her opstille til Sammenligning
enkelte unge, glade Studenter, der, for at bruge et jydsk
Udtryk, tror, at »hele Verden hænger i et Kalveskind«,
og at de selv har sat iHalen, og som dog bliver grumme
flinke Folk, naar det ungdommelige Overmod har sat sig.
Der er blevet sagt om Kristen Kolds Elever, at de som
en Regel ikke var til at have med at gjøre et Par
Aars Tid, efter at de havde forladt hans Skole, men
naar den Tid var gaaet, og de stærke Tankers.
Gjæring i deres Sind var forbi, saa kom Frugten i et
smukt og dygtigt .Menneskeliv. Efter hvad jeg selv
har kjendt til Kold, kan jeg sorstaa dette; han var i en
mærkelig Grad Samtalens Mand og havde Evne til i
et kort Møde at sige, hvad Tilhtrerne aldrig glemte;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
