Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 6. Lidt fra Fælleostabets Tid.
med det lille Barn paa Skjødet, slaar det under de smaa
Fødder og siger:
Sko min Hest,
hwcem kan bedst?
—( det kan w PrEstl
nei. kan han ei,
det kan ae Smcei,
som buer v.e ee Vei;
han kan ett ha hano Kuwen i Frej,
for aal di smo Swienm
der dreier astej;
den janm vil ha Kjød,
den aaen vil ha Flest.
den tridde vil ha hans Kurven.
For at holde Slibesten til Byens Brug, fik Smedden
af hver Vonde en Kjærv Korn, som kaldtes »Sliv-
kjærte«, ligesom Degnen i sin Tid fik en »Ringekjærv«
for at ringe.
Ligesom man havde Smeddesteevne, saaledes brugtes
der ogsaa »Mollestcevne«, d. v. s. der blev astalt en be-
stemt Tid, til hvilken Molleren skulde male for en
Mand. Her kan med det samme anføres nogle mindre
bekjendte Forhold. Der var kun faa Møller, og Vejeue
var tit meget lange; naar man nu saae Vingerne paa
Vejrmsllem thi kun om dem er her Tale, staa ,,i Kløwt«
eller »over Krhs« som et oprejst latinsk X, betød det, at
Molleren as en eller anden Grund ikke kunde male; stod
de derimod i et lodret Kors, kunde Folk trostig begive
sig paa Rejsen. Kjorte et Ligtog forbi, blev Vingerne
halede lidt til hnjre eller til venstre ud af den lodrette
Korsstilling, hvilket betød Sorg; til Ære for et Brudesolge
blev de derimod krhdsede eller halede lodret, hvilket
Svendene nok skulde passe, da der saa altid vankede en
Drikkeskilling.———Man taler ogsaa om Næbbestaevne: »at staa
til Næbbestaevne« for noget, hvilket vil sige, at maatte mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
