- Project Runeberg -  Dansk Bondeliv saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland / Første Del /
222

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 7. Toldgriense og Smngleri; Lissekrcemmere og Markeder.

staaende,« da det ikke kunde trænge ned gjennem Alen i
Bunden.

Naar man særdedes ad disse Veje med en Vesterbo-
lusk, hvor gik det saa jævnt og betænksomt, »Fod for
Fod«; kun sjælden drev man det til et lidet Luntetrav,
thi ,,det var Synd for Bæsterne« at drive dem for
haardt. Kjoretojet var saare simpelt. En ældre Bonde
har fortalt mig, at, da han efter sin Fader fik Gaarden,
medsulgte alt Redskab, Vogne, Plove, Harver o. desl.
Harverne havde Trætænder, paa Ploven var Muldpladen
af Træ beslaaet med Jærn, Plovskceret var ligeledes af
Træ med en Jærnspids, og mindre end fire Heste havde
ondt ved at trække den. Hjulene paa Vognen var helt
af Træ, thi Iaernringen om Hjulet er her ude af tem-
melig ny Oprindelse. Forud for den gik flere eller
færre løse Jærnskinner, der med svære Som nagledes
til Fælgerne, saaledes at de dælkede over deres Sam-
menfojningey men dette var for mange en stor Luxus,
og det sædvanlige var Arbejdsvogne uden Jærnbeslag,
hvor Hjulene alene holdtes sammen af Trænagler eller
»Dowlinger«. Saaledes ogsaa her, og da den unge Mand,
fuld af Iver, vilde tage fat paa Arbeidet, stiltes hans
Arbejdsvogn ad, første Gang haniForaarstiden skulde til
at læsse’ Gndning paa. Den anden Vogn kom frem;
men med den gik det ikke en Smule bedre, den faldt fra
hverandre for ham, mens han selv stod grædefærdig til-
bage. Gamle og daarlige var Vognene, og nu havde de tilmed
længe staaet inde i tørt Vejr. Næsten lige saa usle var
Hestene, de kaldtes »Vildlapper« eller »Vildsmalker«,
thi de blev holdte ude saa længe som mulig, og tit
kom de ind med Sne paa Ryggen. Det havde mindre
at sige, at de ikke var skoede« men kun lidet evnede de
at trække. Skulde man en Gang »te Stajs«, ind til
Kjøbstaden« var der et Knippe Halm eller et Agefjæl at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:53:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dabondeliv/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free