Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b. Julefesten. —- Denv sidsteIeftdag — o. »At gjøre Veir-A 255
Det var Julens sidste Helligdag, ja man kunde jo
nok strække den længere:
Ved strmegfe Knude
er Julen ude,
men ingen kan den laste«
der holder Jul til Fastr.
Og i Danselegen sang de unge overgivent:
Nu er det Jul igjen,
og Julen varer ved til Paaste!
Men ellers var det dog Sante Knud (7.Jan.), der drev
Julen ud; i Hedebo Egnen paa Sjælland blev Julen
St. Knuds Aften »pistet ud«z i Vesteregnen skulde den
»spilles i Jorden« Kyndelmisse Aften; i Vendsysfel blev
den samme Aften »trampet ud« af Børnene, der ikke to
Gange lod fig bede om at stampe af al deres Magt i
Gulvet-)
Har man saa Kyndelmissedags Morgen (2. Febr.)
baaret en Armfuld Ho ud i Gaarden, kan man, naar
Julen er jaget paa Døren, se efter Høet; er det blcest
bort, behøver man ikke at spare paa Foderet; men ligger
det endnu ved Aftens·Tid, maa man ikke bruge mere H-
hver Gang, »end man kan gnide af Hsgulvet med sin Ryg«,
saa lang og svær vil Vinteren blive.
a. »Ut gjsre Veir-.
Om alle disse Skikke, som hører Juletiden til, kan
nu siges, at de er fælles nordiske, ja, vel i det hele og
store, fælles evropoeiskez i alt Fald findes der mange
Skikke andensteds, som kan sættes ved Siden af disse.
Men anderledes forholder det sig med Stikken: »at gjøre
Vejr«, den har jeg hidtil ikke truffet andensteds, trods
«) Jfk. Skattegraveren V. 10. 161. 224.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
