Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g. Gadelamdgilder. 275
Den unge Werde Grene det hænder faa hedt»
slet ingen den skand kan ndflnkie
undtagen [Ssren Hansen1« i hvor han faa gaar;
Gud raader for begge deres Lykke.
Nu hader hun svundet det røde Guld i Aar
og ladet den Silke indtvinde3
men tømmer de ei sammen i Dag om et Aar,
faa gangek de hinanden ud af Minde.
Dette Vers er det ældste, der mindes brugt (Kast-
bjerg); senere er sunget:
Nu er vi kommet for jert Land,
fryder eder, Beunerl
den gode lltarenj skal dn ba’
og saa det rige Bolt-ind
Nu fynges:
Det vistnok dig som-fer, at vi dig binder til
en rast og munter Pige. der gjerne giftes vil;
hendes Navn er lsaren JakobfenJ» om hun behager dig,
hun stræber vist at gjøre dig glad og lykkelig.
Er du tin vel tom-fet, faa er vi vel tilfreds,
di alle og skal glæde i denne muntre Kreds.
men er du misfornsjet med det, som her er gjort,
da trsst dig med: Forbindelser- den varer ingen Aar.
Naar Uddelingen er forbi, tager hver Pige sin »Ny-
aarsgave«, den ai de unge Karle, hun tilfaldt, med hjem;
det træffer vel ikke saa sjælden, at de rette ved den Lejlig-
hed følges sammen:
,,. . . hun blsw mi Gajilam aa a hind ijorsgaw da,
de Gaang te di djelt Kjwrrester ud i Kaals aa Pigilaw da!««-)
·) B li ch e r, Binndstoum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
