Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Dansk Bondeliv: Tillæg.
jeg først saae et saadant 1849 inøbenhavnz i mit Hjem
blev, mens vi var Børn, bestandig dækket et »Julebord«
med Lys, Gaver, Æbler, Nødder og alle Slags Smaa-
sager. Pr. M. Steenstrup har velvillig meddelt mig, at
hans Hustru alt i Trediverne har set smykkede Juletræer
i VendsysseL medens han selv først har set et saadant
1840 i Kjøbenhavn; end videre, at i Begyndelsen af
Tyverne har et Juletræ været tændt i Randers hos
Sogneprcesten der, Kruse. Kaad. Moltesen har skuffet mig
den Oplysning, at Pastor C. Vrandt ved Vartov Kirke
første Gang saae det hos Pastor Boesen i Fyn 1823,
men at det alt var kommet til Kjøbenhavn i Aarhundre-
dets Begyndelse og rimeligvis første Gang tændt i Aarene
1806 eller 1807 hos Familier af tyfk Herkomft, blandt
hvilke navngives den bekjendte Politiker Orla Lehmanns
Fader samt den forhenværende slesvigske Minister Wolf-
hagens Fader. »
Men hvorfra stammer det? Sagener næppe let at
bringe Klarhed i. J sin store Vog, Baumkultus der
Germanen(1875)1. 238 flg., siger Mannhardt, at
faa Thske kjendte Juletræet ved det 19de Aarhundredes
Begyndelse Ukjendt iSverrig, brugtes det af Øsvenskerne
paa Øerne Dag-as og Worms ved Ruslands Kyst alt i
de første Aar af vort Aarhundrede. Til Hertugdømmet
Oldenburg er det kommet i de sidste Aar af forrige Aar-
hundrede, mens det i de samme Aar saa at sige har
været ukjendt af den nordtyske og mellemtyske Almue.
Som ung Student traf Goethe i Leipzig et Juletræ, be-
hængt med Kager og Sukkergodt; og under det var op-
stillet et Lam og en Krybbe med et Jesusbarn af Suk-
ker, Marie, Josef samt Oxe og Asen. Til Danzig blev
det ført 1815 af prøjsiske Ofsieerer og Embedsmcend; i
Wiirtemberg var det endnu indtil 1810 sjældent, iElsaß
omtales det allerede i det l7de Aarhundrede, dog uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
