- Project Runeberg -  Dansk Bondeliv saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland / Anden Del /
74

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





74 1. Familiefester,

faldet ved Hovedalteret, hvor hun modtager Velsignelsen
og hører Messe.k)

Kvinder, der fødte uden for Ægteskab, indlede-
des ikke.

Endnu er der eet Gilde tilbage, inden Uroen, det
lille Barn voldte, er overstaaet, det som paa Ærø hedder
»Faddergilde« og ellers-, hvor man er dannet og taler
fint, ,,Fadderstads«, men til daglig Brug ude i Vesten
»Barsel«, eller »Barselgilde«. J gamle Dage var der
nok baade to og tre Dages Barselgilder, men de er
forbi; andre Tider, andre Tanker, og jeg behøver ikke
at dvæle ved Ceremoniellet; det gaar altsammen væsent-
lig i samme Form som ved Bryllupperne· Der indbydes
f. Eks.: »Jeg skulde hilse fra Søren Hansen og sige, om
J vil komme derhen allesammen og spise til Middag.«
»Allesammen« betyder Mand Kone og Børn; skal een
eller flere af Tjenestefolkene med, nævnes de særskilt
Saa spørges: »Hvordan skal Barselet være?« Skafferen
svarer: ,,Det skal være Suppebarsel,« eller »Vi spiser
Grød« (Næstved-Egn).

J Midtfyn synes den ældste Skik at have været
den, at en Tjenestepige indbød. Hun blev forsynet af
sin Madmoder med en Tot Uld i et Tørklæde, begav sig
dermed paa Vej og sagde, hvor hun kom ind: »Jeg skal
hilse fra vor Fa’r og vor Mo’r, om J vil komme hen
til os paa Søndag og staa Fadder til vor lille Søn og
ofre efter vor Mo’r.« Hvert Sted, hun kom, fik hun en
Tot Uld eller en Krans Hør i sit Tørklæde, saa Turen
kunde blive indbringende nok.

Navn burde der jo tænkes paa til Barnet. Jnden
det blev døbt, maatte det ikke kaldes med det Navn, det
skulde bære, det var en given Sag. Det sædvanlige var,

s-) Pine-, Archivjo 111. 333, Rjtuate Rom. Tjtu1.v11. 247·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:53:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dabondeliv/2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free