- Project Runeberg -  Dansk Bondeliv saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland / Anden Del /
197

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sjwlctro 197

Forfædre? Er det rent tilfældige Skikkelser fostrede af
Frygt, eller skulde der være noget som en Tanke og
Forstaaelse bag ved dem?

Vore Forfædre i Vikingetiden eller længe, længe før
kendte ikke noget til Naturvidenskaberne og deres Tyd-
ning af Sammenhængen i Tilværelsen; saa dannede de
sig deres egne Tanker. De saae vældige Naturkræfter
i Storm og Uvejr, i Havets Bølger og Flodens eller
Aacns hvirvlende Løb, og saa forestillede de sig disse
Naturmagter, som de ræddedes for, kæmpede med, som
personlige, villende Skikkelser, der snart kunde tjene
Mennesker, snart gjorde dem bitter Fortræd. Naturfolk
ejer Barnets Fantafi, der levendegvr alt. Man hørte
Nøkkens Spil gennem Aaens sufende Rislen· Hav-
manden og hans Frue boede ude paa Dybet og lod sig
nu og da se af Sømændene. J Tordenen lød Bulderet
af Thors Kærre, og i Lynet slyngede han sin Hammer
mod Jcetter og Trolde. J Kilder og Brønde lurede
Kildemanden paa de uforsigtige og trak dem ned.

Ogsaa uden for den Natur, der omgav dem, mente
de at finde Liv. De havde opdaget, at der i Legemet
var en Sjæl, som til en Tid kunde gaa bort og atter
vende tilbage, og de forklarede sig Drømmen saaledes-, at
naar Legemet i Søvnen drømte bevidstløft, kom det af, at
Sjælen havde forladt det, og de havde mærket, at naar
Aandedrættet ophørte i Døden, drog Sjælen bort. Saa
stillede de Sjæl og Aande sammen; Aandepustet, Vej-
rets Susen, Bladenes Raslen en stille Aften, Striden
paa den spejlklare Sø af en Luftning, Stormens Brus
en Uvejrsdag, det er altsammen Sjæles Færd, den en-
keltes eller de manges« Navnet, man gav disse Sjæle,
var Alferz vi har det bevaret i Elverhøj, Elverfolket, et
Ord, der paa Grund af Lighed iLyd med El er opfattet
som Ellefolket. Saa er Skridtet ikke langt til at tænke fig,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:53:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dabondeliv/2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free