Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sympathikure. 209
gror Saaret sammen paa Barnet, saa snart Saaret paa
Træet heles.
Man kan med en Klud, en Traad, en hvilken som
helst Genstand røre ved en Byld, en Svulst, et smer-
tende Sted, kaste disse Ting paa aaben Gade, i rindende
Vand, i Ilden, lægge dem i et hult Træ, i en Kloft
eller nyboret Hul i et Træ, kaste dem fra sig hvor som
helst — saa bortkaster man Sygdommen fra sig selv.
Derfor skal man være saa overmaade varsom med at tage
Ting op, man finder. Ingen kan vide, om ikke en eller
anden Smerte eller Sygdom er henkastet med dem, og
den, der tager sligt op, faar Sygdommen, om han ikke
er saa forsigtig først at spytte paa det fundne.
Der er ingen Tvivl om, at man her længe kunde
fortsætte, men det har kun været mig om at gøre at
fremdrage nogle Hovedpunkter og dertil knytte nogle af
de almindelig bekendte Eksempler paa Overtro. Man
kan jo sige: alt dette er barnagtigt, rent ud santastisk.
Ja, det er det utvivlsomt, som vi i Begyndelsen af det
20. Aarhundrede opfatter Forholdet mellem Aarsag og
Virkning og Natursammenhængen i det hele. Men Old-
tiden og Middelalderen havde om det samme helt andre
Forestillinger end vi, netop dem, som kortelig ovenstaaende
er skildret, og det er ganske ejendommeligt at lægge
Mærke til, at, medens Oldtidsbyer er forsvundet,
Kæmpebygninger jævnet med Jorden, saa man end ikke
mere kan kende deres Sted, lever et Stykke af Oldtidens
Tankegang endnu den Dag i Dag uforstyrret, ej blot
blandt Almuen her i Danmark, men ganske vist hele
Gvropa over. Den har grebet saa dybt og sidder saa fast,
at den staar, mens Borge og Slotte synker i Grus.
l4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>