- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
9

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2,

siden. — "Men du er en rask Dreng, og hvis du har Lyst at
komme og besøge mig, saa har jeg nok noget andet, som kan
være dig nyttigere end de tyve Skilling.» — »Ja, hvor bor du?«
siger Hans. »Lige øst for Kirken,« siger Døden; »hvor det lyser
op af Jorden, dér skal du ind. Kom saa næste Midnat!« Ja,
det lovede Hans, og dermed skiltes Døden fra ham.

Den Dag forslog Hans Tiden med at plukke Nødder, og
da det blev Midnat, gik han igjen op paa Kirkegaarden. Øst
for Kirken fandt han en aaben Grav, som der stod et Lysskjær
op af. »Her maa det være,« tænkte Hans. Men der var ingen
ordentlig Nedgang; der var bare et lige, dybt Hul. Saa tog
Hans Brandhagen, som hang paa Kirkemuren, og slæbte den
hen til Hullet for at maale Dybden. Men der var ingen Bund
at finde med Brandhagen. »Man maa hjælpe sig, som man kan,«
sagde Hans, saa lagde han Brandhagen tværs over Hullet, og
saa gik han hen og hentede Klokkerebet fra Taarnet og Kirke-
stigen fra Muren; den ene Ende af Rebet gjorde han godt fast
i Brandhagen, den anden i Stigen, og saa firede han Stigen ned
inElullersRVender-var endnu .ingen Bund at mærke: »Ja,: det
faar ikke hjælpe,« tænkte Hans, »dette her maa jo være den
vette Vej og hvad man har lovet,. det maa man holde.« ; Saa
strøg han ned ad Tovet, og derpaa gik han ned ad Stigen saa
langt den rakte, og saa hængte han si& med Hænderne i det
nederste Trin og søgte efter Fodfæste; men der var endnu ikke
noget. Saa lod han sig dumpe, det var endda et godt Stykke;
men han faldt ganske blødt ned paa en dejlig grøn Eng. Dér
saa” han en Dør lige for sig, som Lyset skinnede ud af, og dér
gik han ind, og ganske rigtig: dér stod hans gamle Ven fra i
Aftes og bød ham velkommen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free