- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
13

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13

nogen Brændsel.«< Det vilde Karlen nødig til. »Ja, saa vis
mig Vejen til Brændehuset!« siger Hans; »det er da, hvad du
har taget dig paa, at vise mig om her alle Vegne.« Saa skammede
Karlen sig og sagde, han skulde nok hente Brænde, og dermed
gik han. Men han blev borte med det samme. »Nu er han
stukken af, den Kryster,« tænkte Hans; »jeg maa nok selv se,
om jeg kan hitte lidt at varme mig paa.« Saa tog han et Lys
og gik ad lange Gange og mange Trapper, til han kom ned i
Køkkenet; dér fandt han da saa meget Brænde, som han havde
Brug for, og han bar’det op, og han fik gjort Ild paa, og da
det blussede godt i Kaminen, saa trak han af Klæderne og lagde
sig i den ene Seng og faldt strax i en sød Søvn.

Det varede dog ikke længe, saa vaagnede Hans ved en for-
skrækkelig Støj. Det lød, som om alle Døre paa Gaarden blev
smækket op og i i ét væk, og det tudede og hvinede i alle
Skorstenene og gjennem alle Gangene, saa han havde aldrig
hørt Mage, Vinduerne klirrede, og det var, som om hele Huset
rystede. »Det er nok blevet Stormvejr,« tænkte Hans,« og nu
har den Kryster af en Karl glemt at lukke Dørene efter sig.«
Saa stod han op og trak i Klæderne og vilde ud, at faa Dørene
lukkede. Men inden han kom saa vidt, saa sprang Kammer-
døren op paa vid Gab, og ind kom fire store sorte Katte, bærende
paa en sort Ligkiste. Den stillede de midt i Kammeret, og
da de havde gjort det, saa sprang de lige ind i Kaminen, saa
det gnistrede efter dem, og saa op igjennem Skorstenen, til de
satte sig oppe paa Toppen af den og mjavede og gnavede, saa
man knap kunde faa Ørenlyd for dem.

Nutskulde Hans: da se, hvad "der var i den Kiste. Ja, dér
laa en død Mand, saa stiv og saa kold, som nogen død kan
være. Men den døde taler og siger: »Hu, hvor jeg fryser!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free