- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
79

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

voxte til, og Forældrene ikke havde Brug for dem hjemme, og
Er var for "støre til at .tjene-Naboerne" for Smaadrenge, saa
skuldede jo ud og søge sig. Tjeneste; og Per, som var ældst,
drog da først afsted. Han fik en Skjorte og et Par Hoser og
en Bunke Smørrebrød; saa sagde han Farvel og gav sig paa
Vandring.

Ha Per havde« saaet’et Par Mil; "såa" mødte" han en: Mand,
som var rigtig godt kjørende. Han holdt stille og spurgte ham,
hver han-skulde hen. Ja, han-skulde da ud at søge sig en
henses > Da er jeg lige ude for at fæste en: Karl;«" siger
Manden; »vil du kanske tjene mig?« — »Hvor stor er Lønnen?«
siger Per. Ja, Lønnen var god nok: det var en Skjæppe Sølv-
penge for et halvt Aars Tjeneste. »Men jeg.vil have ren Af-
tale,« siger Manden; »naar Hanen galer om Morgenen, skal du
op til dit Arbejde, og du skal gjøre, hvad jeg siger. Jeg vil
gjærne beholde mine Folk længe; men jeg fæster dem fra først
af kun paa et halvt Aar, saa naar Kukmanden kommer, er
vores kAkkørd ude. = Og saa er der én. Ting endnu: Jeg er selv
glad og fornøjet og vil ikke se sure Miner omkring mig. Der-
for gjør jeg den Aftale med mine Folk, at den af os, der først
bliver vred, ham skal der skæres en Rem af hans Bug og en
Rem f hans) Bars, og der skal strøs: Peber og .Salt 1;"og er det
mig, der bliver først vred, saa faar Karlen strax sin Løn og kan
gaa, hvor han vil; men er det min Karl, der gjør sig vred, saa
maa han skruppe af med, hvad han har faaet.

Det var jo en løjerlig Akkord, og Per betænkte sig lidt,
inden han slog til. Manden var ikke kjøn at se til: Munden
gik op til. begge Ørene, og aldrig havde Per set en Næse saa
stor og saa lang; men han saa’ saa mildt og saa fornøjet ud af
de smaa Griseøjne, at Per tænkte, det var vel kun hans Spøg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free