Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Urtid. Med Tegninger af Louis Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
| MAMMUT |
Ligesom Historien og Oldtidsvidenskaben lære os at kende Menneskenes
vekslende Skæbner og Livsforhold, saaledes aabne Geologien og
Naturvidenskaben os et Indblik i hine uendelige Tidsrum, der ligge forud for
Menneskenes Optræden paa Jorden. De vise os, hvorledes det Land blev til,
hvor vi nu leve og færdes, hvorledes Planter og Dyr i broget
Mangfoldighed opstod og forgik, for at give Plads for nye Arter, der atter maatte vige
for andre, eftersom nye Naturbetingelser krævede det. Lad os da, forinden
vi skildre vore Fædres Liv, i korte Træk søge at vise, hvorledes vort Land
fremgik af de utallige Omvæltninger, hvorom Geologien ved at fortælle.
Verdenshavet strakte sig i Urtiden over store Dele af Nutidens faste
Land. Et umaadeligt Liv rørte sig i dets Bølger og paa dets Bund,
utallige Smaadyr ophobedes efter deres Død paa Havbunden og dannede
de uhyre Kalklag, der senere i Forening med Andre Lag af sandig og leret
Natur, Sandstens- og Skiferlagene, sammensatte Jordskorpen. Op over Havet
ragede det mægtige Grundfjæld, der i sin Grund som et sammenhængende
Panser omslutter hele Jordkloden. Det dannede Randene af store
Havbugter, der senere, da Havet trak sig tilbage, laa som vidtstrakte Sletter,
hvorpaa et nyt organisk Liv, modsat det der tidligere rørte sig paa Havets
Bund, kunde begynde at udfolde sig. En saadan Havbugt strakte sine Bølger
over hele det nordvestlige Europa, begrænset i Vest og Øst af Storbritaniens
og den skandinaviske Halvøs ældgamle Fjælde og i Syd af Mellemeuropas
Bjærge.
Det nuværende Danmark var altsaa i hine Tider en lille Del af et
mægtigt Indhav, medens en Del af dets gamle Provinser østen for Sundet
og det bornholmske Højland dannede Dele af Indhavets Begrænsning. Men
paa Havets Bund hobede sig de Masser, hvoraf Landet efterhaanden skulde
opbygges.
Som bekendt er Kridtet den ældste kendte Dannelse, hvoraf Danmark
er fremgaaet, om det end tør antages, at endnu ældre Dannelser forefindes paa
store Dybder under Kridtet. Dannet af Skallerne af mikroskopiske Smaadyr,
mellem hvilke hyppig findes Levninger af større Havdyr, naar Kridtlaget en
Dybde af mere end 1000 Fod. Kridtet er rimeligvis til Stede overalt i
Dybden, men paa Møen, Lolland, Falster og i Sydsjælland nærmer det sig
stærkt til Overfladen og er her kun dækket af et tykt Lag Ler og Sand.
Dette er ogsaa i Jylland Tilfældet i et Bælte, der gaar fra Randersfjordens
Indløb lige til Skagerak i nordvestlig Retning. Enkelte Steder rager Kridtet
helt op til Jordens Overflade. Foden af Stevns Klint, som Havets
nedbrydende Magt har blottet paa en lang Strækning, Kridtbakkerne ved Aalborg
og Møens Klint, som dog først synes dannede ved Istidens voldsomme
Naturrevolution, ere synlige Vidnesbyrd om denne ældste af vore kendte Dannelser,
naar Bornholm undtages.
Ovenover Kridtet møde vi nye Lag, der antyde en Hævning af
Havbunden og en deraf følgende Forandring i Dyrelivet. Det er
Kalkdannelserne, frembragte dels af revbyggende Koraldyr, dels af andre lavere
Havdyr, navnlig de saakaldte Mosdyr. Ogsaa her viser Stevns Klint os,
hvorledes Landets Undergrund er dannet af Lag paa Lag. Thi oven over
Kridtet følger — efter enkelte mindre Ler- og Kalklag — et 50 Fod
mægtigt Kalkstenslag, isprængt med tykke, bølgede Flintlag. I den høje
Faksebakkes Kalkbrud have vi et Eksempel paa en Urtids-Koralbanke, dannet i
Urtidens Hav af de revbyggende Koraldyr og Mosdyr. I Kalklagene paa
Saltholm finde vi den Undergrund, hvorpaa en stor Del af Nordøstsjælland
hviler, og i Jylland findes et lignende Kalkbælte, strækkende sig over Hobro
og Løgstør til Bulbjerg ved Skagerak. Forskellige i Art og Sammensætning
ere disse Kalklag endnu bestandig en Rigdomskilde for Landet.
Lidt efter lidt hæve Dele af Havbunden sig op over Vandets
Overflade: den saakaldte Tertiærtid, Jordens nyere Tid, begynder. Et rigere
Dyreliv (Pattedyr og Fugle) og Planteliv udfolder sig. „Have dannes og
udtørres, Øer og Fastlande vokse frem, mægtige Bjærgkæder løftes i Vejret,
klimatiske Modsætninger fremkomme, hvor der før havde hersket Ensartethed“.
Sandsynligvis har Dele af Danmark i den tertiære Tid været hævet over
Havet, men den største Del har dog endnu været dækket af et subtropisk Hav.
De ny Dannelser, som forekomme i Danmark, ere nemlig marine Ler- og
Sanddannelser med Konkylier fra et varmt Hav samt de jydske
Brunkulsdannelser. Disse Dannelser ere kun lidet synlige paa Grund af det Dække,
som Istidsdannelserne senere lagde over dem. Men ved Boringer har man
oplyst, at de danne Undergrunden under den største Del af Nørrejylland
sydvest for det jydske Kalkbælte, og at Lagenes Tykkelse variere mellem 400
og 600 Fod. Baade Sandet og Leret er stenfrit og blandet med Glimmer.
Det mærkeligste Vidnesbyrd om Tertiærtidens Dannelser ere de jydske
Brunkul, der pletvis forekomme i Lag paa 2—3 Fods Tykkelse. Brunkullene ere
ligesom Stenkullene dannede ved en langsom Forkulling af Fortidens Planter:
Løvtræer, Naaletræer og Palmer. Om de Stammer, hvoraf Brunkullene
ere dannede, have vokset hos os eller ere hidførte af Havstrømme, er endnu
uvist. Ogsaa i Fyn (ved Middelfart og Svendborg), i det nordvestlige
Sjælland (paa Refnæs) og andre Steder findes Tertiærtidens Formationer.
Cementstenen, som findes ved Limfjorden, er saaledes et af Brunkulformationens
interessante Lag, ligesom Ravet, der skylles op paa vore Kyster eller findes
i Jorden, er fremkommet ved Forstening af Harpiksen fra Datidens Skove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 13 00:04:28 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dahibill/0013.html
