Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bors Sønner dræbte Vine Jætte, og saa meget Blod løb af hans Saar
at alle Rimturser og Jcetter druknede deri paa een nær, som hed Bergelme,
han bjcergede sig tillige med sin Kone, og fra ham stamme alle de Rimturser
og Jætter, der siden have været i Verden. Odin, Vile og Ve tog ymes
Lig og slæbte det midt ud i Ginnungagab, og af hans Rod skabte de Jorden.
Hans Blod blev Havet, der ligger som en Ring uden om den, hans Knogler
bleve til Bjærge, Grus og Sten blev der af hans Tænder og de Ben, der
vare brudte; Hjerneskallen fæstede de over Jorden som den hvalte Himmel.
Hjernen kastede de op paa Himlen, hvor den driver om som tunge Skyer,
Gnisterne fra Muspelhjem satte de paa Himlen som Stjerner til at lyse over
Himmel og Jord og bestemte deres Plads og Gang Jordens yderste Kyst
gav de Jcetterne til Bosted, men indenfor, rundt om Jorden, rejste de af
Umes Ojenbryn et Gærde til Værn mod Jætterne, det kaldte de Midgaard,
og inden for det kom Menneskene siden til at bo. Imellem Himmel og
Jord byggede de en Bro, som de kaldte Bævrast (den gyngende Bro;
den er fager at se til, med trende Farver, og intet i Verden er gjort med
saa stor Kunst som den.
Da Guderne saaledes havde skabt Himmel og Jord og fastsat Døgnets
og Aarets Tider, for at man kunde holde Rede paa Tiden, kom de i Tanker
om, at Dværgene vare blevne avlede i Hmes Kod som Maddiker. De raad-
sloge da og bleve enige om at give dem Mandevid og Mandeskikkelsez fire
af dem, Øst og Vest, Syd og Uord, satte de op paa Himlen, en i hvert
Hjørne, de andre gav de Bosted i Jorden og Klipperne; saare kunstfcerdige
ere de, især til at lave ypperlige Vaaben og Klenodier, og mange kostelige
Ting have de smedet baade til Guder og Mennesket-.
Engang da Odin, Vile og Ve eller, som de ogsaa kaldes, Odin,
Høne og Lodur, vandrede langs Strandbredden, fandt de to Træer, og af
dem skabte de det første Menneskepar. Odin gav dem Liv og Aand, Høire
gav dem Forstand og Evne til at bevæge sig, og Lodur gav dem Blod,
Syn og Hørelse og fager Lod. Manden kaldte de Usk og Kvinden Embla.
De anviste dem Midgaard til Opholdssted, og fra dem nedstammer hele
Menneskeslægten
Da alt nu saaledes var skabt og ordnet, samledes alle Userne paa
Jdesletten, og det første, de tog sig til, var at rejse Gudehuse for dem alle,
og mange og prægtige vare de; der var Odins Højborg Valaskjalv og
Disernes eller Gudindernes Sal Vengulv, Glitne, som er helt af Guld og
tækket med Sølv, det fagre Bredeblik og mange andre. Landet, de boede
i, kaldte de Usgaard, der stod Vggdrasils Ilsk, det største og bedste Træ
i Verden, hvis Grene brede sig over hele Jorden og rage op over Himlen.
Det har tre store Rødder, der naa langt ud hver til sin Side; en af dem
er hos Userne, en anden hos Jætterne, der, hvor fordum Ginnungagab
var, og den tredje er i Nivlhjen1. Under den Rod, der strækker sig ind i
Jcetternes Verden, er Mimes Brønd, i den ligger Visdom og Mandevid
gemtz Mime hedder han, som raader for den Brønd, han er fuld af Visdom,
fordi han hver Morgen drikker af dens Vand. Under den af Nggdrasils
Rødder, som strækker sig hen til Userne i Himlen, er Urds hellige Brøndz
19 —
L
. i
Af
V
VA
.
V
s-
VAYA
f-
. . Uk:
f
Et
her sidde Ilserne til Doms, og den vogtes af Nornerne Urd, Verdande og
Skuld, som siaa Skæbnens Væv og raade for Menneskenes Liv. J Uskens Top
sidder en Ørn, som ved saare meget, og mellem dens Ojne sidder en Høg.
Et Egern, der hedder Ratatosk, løber op og ned ad Træet og søger at
sætte Splid imellem Griien og Slangen Uidhug, der ligger ved Bronden
Hvergelme under den Rod, der strækker sig ind i Uivlhjem, og gnaver paa
Asken. Fire Hjorte gnave dens Lov, saa mangt og meget maa den lide,
men Nornerue stænke den hver Dag med Vand af Urds Brond, og det
Vand er saa helligt, at alt, hvad der kommer i det, bliver saa hvidt som
den Hinde, der ligger imellem IEgget og dets Skal.
Npperst af alle Tlser er Odinz ham tjene alle de andre Guder, som
Børn tjene og lyde deres Fader; de stamme da ogsaa alle fra ham; derfor
kaldes han 21lfader, og mange andre Navne har han, thi der er ikke den
Ting, han ikke raader for. Hans Borg hedder Valaskjalvz der sidder han
gammel af Dage med den gyldne Ring Dropue om sin 2lrmz fra sit Høj-
sæde Lidskjalv ser han ud over al Verden, og derhos har han to Navne,
som sidde paa hans Skuldre og hviske ham i Oret alt, hvad de hore og se;
de hedde Hugin og Munin (Tanke og Erindring); dem sender han ud, naar
det gryer ad Dag, og saa komme de hjem ved Davretid og melde ham,
hvad de have hort og set· Hver Dag gaar han til Mimes Brønd og drikker
af den; derfor har han kun eet Oje, det andet maa han sætte i Pant hos
Uiime Tit sidder han ogsaa hos Saaga i Synkebcek og drikker gladelig af gyldne
Horn med hende. Illdrig nyder han andet end Vin, den er ham baade
Mad og Drikke; al den Fode, der staar paa hans Bord, giver han sine
tvende Ulve, Gere og Freke Fra Odin stammer Digtekunsten; selv hentede
han med stor Fare og Møje Suttungs kostelige Mjød, som giver hver den,
der nyder af den, Skjoldskabets Gave. Runer og Galdresange har han ogsaa
lært Uienneskene, men helst lærer han dem, hvad der hører Kampen til, thi
den er hans største Lyst. Tit hjælper han Konger og Helte med at fylke
deres Heer eller laaner dem sit Spyd Gungne· J Strid rider han den Hest, som
hedder Blodighov, men til Tings rider han Slepne. Konger, Jarler og
andre hojbaarne Mænd, der falde iStrid, høre ham til; derfor forliger han
dem aldrig, snarere hidser han dem imod hinanden. Naar Slaget begynder,
komme Valkyrjerne, Kampens Moer, ridende gennem tLuft og over Hav
og kaare dem, der skulle ride til Valhal, den store Hal, hvor de faldne
Kæmper bænkes; den er tækket med Skjolde, Sværd og Spyd ligge som
Bjælker i dens Tag, den faar sit Tys af blanke Sværd, og Brynjer ere
bredte paa Bænkene. Mange ere Enherjerne, som Kæmperne der kaldes,
men Hallen er rummelig nok; der er 640 Døre, og 960 Enherjer kunne gaa
ind eller ud af dem paa een Gang. Hver Morgen klæde Enherjerne sig i
Vaaben og gaa ud i Gaarden og slaasz det er dem en Leg at fælde hverandre,
thi ved Davretid staa de faldne op og ride med de andre hjem til Valhal og sætte
sig til at drikke. En Ged hedder Hedrun, af dens Hver flyder der Mjød,
og den giver nok, til at Gnherjerne kunne blive drukne til Hobe. Valkyrjerne
byde Mjøden om Borde. Galten Scehrimne giver rigelig Flcesk til dem
alle; den bliver kogt hver Dag, men om Aftenen er den hel igen·
—— 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
