Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storst Betydning fik Erik Ejegod paa Kirkens Omraade· Greben af
den mægtige Korstogsbegejstring lod han sin Broder Sven drage ud med
danske Korsfarere; den unge Kongeson faldt for Seldsjukernes Sværd. Selv
drog Erik til Jtalien, hvor han i Piacenza grundlagde et Herberg for nor-
diske Pilegrinnne og forhandlede med den store Korstogspave, Urbanus den
Anden (l098). Paa et Kirkemode i Bari traf han den navnkundige Teolog,
Aerebiskop Anselm af Canterbury, som fra den Tid nærede varm Inter-
esse for den danske Kirkes Sag. Paven stillede sig venlig overfor Eriks
Ønske om at faa sin Broder Knud kanoniseret og Lund ophojet til 2Erke-
sæde; men Doden hindrede ham i at faa Planerne gennemforte. Erik
henvendte sig da til den nye Pave, Paschalis den Anden, og han opfyldte
Kongens Bon. Forst blev Knud erklæret for Helgen, hvorpaa man holdt
en storartet Fest i Odense (l lol). Svobte i monstrede byzantinske Silketcepper
bleve Knuds Relikvier lagte i et kostbart Skriu, forgyldt og smykket med
Ædelstenez Edel, der nu var gift med Hertug Roger af Apnlien, havde bi-
draget til det pragtfulde Udstyr. Skrinet blev stillet paa Alteret i den nye
Stenkirke, der senere blev indviet til Vor Frue, hellig Alban og hellig Knud,
og de daglige Assessor skulde fynges af lliunte, som Erik allerede havde hid-
kaldt fra Klosteret Evesham i England Dermed havde Danmark sin nationale
Kongehelgen, fejret baade af Klerk og Ceegz til hans IEre var der alt tid-
ligere i Eriks Kongetid affattet en Skildring af hans Liv og Dod, vort
ældste historiske Skrift; men endnu varede det dog noget, inden Helgenryet
helt sik Bugt med det Had, som knyttedes til Knuds Minde.
I Aaret ll0l niodtes Kong Erik med de to andre nordiske Konger
paa Rigernes Greense ved Gotaelven. Inge i Sverige og Magnus Barfodi
Norge havde ligget i bitter Fejde, og den norske Konge havde ogsaa tilladt
sig et, rigtignok mislykket, Grænseindfald i Hallandz men Erik mæglede Forlig,
saa alle tre Riger vare i Fred. Hans Maal med dette Mode var at lægge
alt til rette for Lunds Ophojelse til Aeresa«de for hele Norden. Det var
hans storste og kæreste Tanke, den virkede han for til det sidste. Og ganske
vist var det først Aar ll05, efter Eriks Bortrejse, maaske efter hans Dod,
at en pavelig Cegat bragte Palliet til Dronning Bodils Broderson, Biskop
Asser af Lund; men ligefnldt var TErkescedets Oprettelse Erik Ejegods Værk
Ved den lovformelige Frigorelse fra det nordtyske Aeresasde vandt den danske
Kirke den Stilling, der tilkom den. Vejen var jævnet for l2· Aarhundreds
mægtige Kirkehovdinger, og Grunden var lagt til det store kirkelige Opsving.
Erik Ejegod varet religiost Stemningstnenneske« Vel havde han lige-
som sin Fader megen Svaghed overfor Kvinder, men lige saa vist er det, at
Korstogstanken og Kirkens store Gerning havde gjort et dybt Indtryk paa
ham og præget hans hele Færd. Rygtet om, at Korsfarerne havde fra-
vristet Seldsjukerne Jernsalem, vakte hos ham en uimodstaaelig Længsel efter
at knæle som Pilegrim ved Kristi Grav. Folkesagnet, som vi kende det fra
Saxo, er imidlertid ikke i Stand til at fastholde den store historiske Baggrund;
det lader Valfarten være Bodsfcerd: Greben af Vanvid ved en Spillemands
trolddomsstcrrke Strengeleg har Kongen dræbt nogle af sine Mænd, og tynget
af sin Brode asicrgger han da Løfte om at drage til det hellige Land. Paa
85 —
; .l lhsc stliI
bouis M«Moe-
-«D
«
(
!-
i
Nr
fflf
. sstx
Tinge kundgjorde Erik sin Beslutning Det blev en Sorg for Alle, at den
kraftige og vennescrle Konge igen vilde drage fra Danmark; Folket tilbod
Tredjedelen af alt Losore for at frikobe Erik fra hans Tofte, men han vilde
ikke paa een Gang gore sit Folk fattigt og sig selv til Edsbryder Han drog
da nd tll02), fulgt af sin fromme Dronning- Vejen gik over Gulland og
gennem Rusland. Overalt blev Kongeparret modtaget med storste Udmærkelse;
men Erik Ejegod var ogsaa den forste Konge, der drog ud for at naa til
det nylig vundne Jerusalem. Kejser Alexios Komnenos i Konstantinopel
(Miklagaard) modte ham, ligesom fordum de egentlige Korsfarere, med stærk
Niistro1 han tænkte sig sine nordiske »Væringer« flokkes om den folkekcere
Konge. Men da han saa, at Erik knn styrkede Nordboerne i deres Troskab
mod Kejferen, viste han ham stor Ære og udstyrede ham rigt. Paa Nejsen
over Ukiddelhavet fik Erik Ejegod snart efter sin Helsot· Han blev baaren
i Land paa Cypern, og der dode han paa sin Broder Knuds Dødsdag, i
Aaret ll()3. Bodil naaede til den hellige Stad og dode paa Oliebjerget·
Budskabet om Erik Ejegods Dod naaede til Danmark ll04c· Hans
Siegfredfon Harald, der havde Tilnavn af fin »Kesje«, det svære, bred-
bladede Spyd, havde havt Rigsstyrelsen sammen med Aerebiskop Asserz men
han havde misbrngt Magten til Voldsfærd og forspildt al Udsigt til Kronen.
Af Sven Estridfons endnu levende Sønner ilede Sven til Viborg Ting for
at blive valgt til Konge, men døde undervejsz Ubbe trak sig tilbage, saa
valgte man Niels-. Han var fordringslos og jævn, men ubetydelig, smaalig
og snæversynet, lidet skikket til at være Konge. Af Gerrighed og Mangel
paa Sans for kongelig Optræden indskrænkede han den daglig tjenestgorende
Hird til G-? Mand og berøvede derved Kongedonunet dets Magt til at
opretholde Lov og Ret i Landet. End ikke sin egen Hird evnede Niels at
styre. Den jydske Hovding Kristjern drog sit Sværd mod en anden Veder-
lagsmand og saarede ham; efter Vederlagsretten stod Breden ikke til at sone, men
hans gamle Fader, den ansete jydske Hovding Sven Trundson, og hans
Brodre, blandt dem IErkebiskop Asser, gik i Forbon for ham, og han slap
med at udrede tredobbelt Mandebod. Cemfceldigheden havde ny Voldsomheder
til Folge: en af Niels’s Vederlagsmoend nedhug Kongens Foged i Varde
lige for hans Ojne, og fra nn af blev den Slags grove Brud paa Hird-
tugten hyppigere« Ogsaa paa anden Vis skadede det Danmark, at Niels
manglede Omsyn og var saa pengekær. Han forholdt sin Sosterson, Vender-
knesen Henrik, hans Modrenegods. Henrik svarede med en bitter Fejde og
fornroligede Sonderjylland med slne·Strejftog, medens vendiske Sorovere gjorde
de danske Farvande usikre. " ·
Det var endda gaaet Danmark værre, om Niels ikke havde havt en
klog og kraftig Dronning,.der«mangen Gang kunde bode paa sin 2Egtefælles
Svaghed. Det var Margrete Fredkulla. Som Datter af den svenske
Kong Jnge blev hun ved de tre nordiske Kongers Fredsmode given som Freds-
pant til den vilde norske Konge Magnus Barf0d; derfra stammede hendes
Tilnavn, som betyder »Fredspigen«· Men allerede llOZ faldt Magnns under
Strandhug paa Jrlands Kyst, og Margrete ægtede noget senere Kong Niels.
– 86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
