Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Anden. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-y,.-
w-
Mage-Ers-
?
s
9«
DL
T
s.
Nul– · f» II II .·« . » « « . .
O - -« l—
Da Christian den Tredje 1536 havde tilkcempet sig Danmarks Rige, zzcsx R » « » « , » , , »- - , -’ - De tre Kroner i det danske Vaaben foranledigede Erik til ogsaa at optage
var det lykkedes ham at faa Rigsraadet og Stænderne til kort efter at vælge : " ZN— M «Jl,,,Ø-ØMÆÆM- danske Skjoldmærker i sit Vaaben, og skont man søgte at undgaa aaben
hans da toaarige Søn Frederik som Tronfølger. Frederik den Anden «— - " s- - » : : Kamp ved 1562 at fornye Forbundet i Bromsebro Gle behøvedes der
besteg da straks Tronen efter sin Faders Død. Opdraget i Danmark var , sp « sp " " blot en tilfældig Anledning til at drage Sværdet·
han, i Modsætning til Faderen og Farfaderen, der havde henlevet deres I Januar Maaned ankom et svensk Gesandtskab paa Gennemrejse til
Ungdom i Hertugdømmerne og for hvem det tyske Sprog derfor var Tale- Tyskland i Kobenhavn. Da den danske Regering tovede med at udstede
sproget, dansk i Sind og Tænkemaade Hans Opdragelse havde ikke været Pas til det, forsøgte det selv med Magt at drage ud ad Porten, men hin-
synderlig grundig; men han var en livlig Aand med Respekt og Kærlighed dredes heri af portvagten og blev derpaa fastholdt i Staden indtil videre.
til Kunst og Videnskab, og han var fremfor alt en Frilnftsmand, øvet i alle Der var Uret paa begge Sider, men man søgte ogsaa fra begge Sider Lejlighed
legemlige Jdrætter, stærk paa Sjæl og Legeme, fuld af brændende Lyst til til at yppe Kiv· Følgen var, at Forbindelsen mellem de to Riger soreløbig l
krigerske Bedrifter og glimrende Optræden. afbrødes; man rustede sig til den forestaaende Kamp, uden at dog nogen
af Parterne vilde være den første til at begynde 2lngrebet. Ved Foraarstid
afsejlede imidlertid en svensk Flaade til Rostock for der at afhente en Prin-
sesse fra Hessen, som Kong Erik havde trolovet. Men 2Egteskabet var i
s-?
Ass
Elf-
M
»Kong Frederik rider i Ditniarsken ind
Med hejen Hat og Rosenkind.«
i synger vor sidste Folkesanger. Hans Regering kom til at bære Præget af
x
ø-
X
hans livfulde Karakter.
Ditmarskens Erobring havde siden Nederlaget 1500 ofte været paa
Tale. Sæt-lig var Hcrtng Ildolf af Gottorp en ivrig For-kæmper derfor-, og
efter Christian den Tredjes Død kastede han sig i al Hemmelighed for selv
at udføre denne Bedrift og vinde hele Fordelen deraf. Men gennem Iohan
Rantzau og dennes Søn Henrik fik Kong Frederik og Hertng Hans Meddelelse
om hans Forehavende, og 2ldolf maatte da dele 2Eren med dem. J For-
ening ndrustede Fyrsterne en Hær paa 20000 Mand Fodfolk og 5000 Ryttere,
der under Unforsel af den næsten 70aarige Johan Rantzan i Maj Maaned
1559 drog ind i Ditmarsken. Efter korte, men blodige Kampe ved Meldorf
og Hejde maatte det tapre Bondefolk underkaste fig. Landet blev delt i 3
Dele mellem Hertugernez Kong Frederik, som selv havde taget Del i Felt-
taget, fik den sydlige Del med Meldorf· Efter Hjemkomsten fra Krigen
foregik hans Kroning i Vor Frue Kirke i Kobenhavn og han underskrev en
Haandfæstning, der i det væsentlige var lig med hans Faders.
Aaret efter døde Kong Gustav i Sverig. Han efterlad sig et velordnet
Rige, et fyldt Skatkammer, en betydelig Krigsmagt baade til Lands og
Vands. Hans Efterfølger var hans højt begavede, men ekscentriske Søn
Erik den Fjortende, hvis Moder var en Søster til den danske Enkedronning.
Frederik og Erik vare saaledes Fættre, men Slægtskabet betød intet. Som
Fjender til hinanden vare de opdragne i gensidig Mistcenksomhed og Had,
og deres Regering blev en uafbrudt Rivalitet, som endte med en blodig og
haardnakket Kamp. Som Rivaler optraadte de som Bejlere til Dronningerne
Elisabet af England og Maria Stuart af Skotland, uden at nogen af dem
havde Held med sig. I Politiken mødtes de som Modstandere i deres Be-
stræbelser for at sætte sig fast i Estland og Tifland, hvor Sværdriddernes
Orden var sunket i Grus for Russernes Angreb. Hidkaldt af Ridderskabet
i Estland havde Kong Frederik sendt sin yngre Broder Magnus over til
Osel, hvor han var blevet udnævnt til regerende Herre eller Biskop, som
det kaldtes. Men Erik den Fjortende havde sat sig i Besiddelse af Reval
og en Del af Estland og hindrede nu Damnarks Indflydelse i disse Egne
paa alle Maader. Særlig var dog Vaabenspørgsmaalet et stadigt Tvistemne.
lGl —
tit-rin-
sidste Ojeblik blevet forhindret ved et snildt og heldigt Knp fra dansk Side,
og paa Tilbagevejen fra Rostock mødte den svenske Flaade under Bornholms
Kyst en danst Flaade, der anførtes af Jakob Brokkciilnis· Her losnedes de
første Skud, og tre danske Skibe, hvoriblandt selve Ildmiralfkibet, toges til
Bytte af Svenskerne og førtes til Stockholm. Nu var Krigen uundgaaelig;
Kong Frederik sluttede straks Forbund med Polen og med Lybek, hvis Flaade
her for første og sidste Gang kæmpede sammen med en dansk Flaade.
Saaledes udbrød den nordiske Syvaarskrig (1563—?0), en Krig,
der mere end nogen anden tidligere Begivenhed lagde Grunden til det dybe
Fjendskab mellem Svenske og Danske. I Danmark haabede man at føre
en saa heldig Krig, at man atter kunde naa til en Forening af de tre nok-
diske Riger; i Sverig haabede man at kunne gennemfore de gamle Tanker
om Jndlemmelse af Norge og de skaanske Provinser med Gnlland iSverig.
Det var store Maal, man kæmpede for; men ingen af Parterne havde de
fornødne store Midler til at gennemfore dem. Krigene førtes dengang for
en væsentlig Del med tyske og fremmede Tejetropperz derfor spillede Penge-
sporgsmaalet en alt overvejende Rolle i denne Krig; det virkede lammende
paa alle Foretagender, ti en heldig Bedrift fulgtes næsten altid af en lang
Stansning af Krigen paa Grund af Soldaternes Misfornojelse med, at Solden
udeblev.
Straks det første Krigsaar stillede Kong Frederik sig selv i Spidsen for
Hæren. Den var bragt op til en betydelig Størrelse og førtes af Kongens
Ven, den tyske Grev Giinther af Schwartzburg Elfsborgs Erobring og en
heldig Kamp med den svenske Herr i Halland var Resultatet af det første
Felttog; men saa stansede alt brat, Uenighed mellem 2lnførerne og Soldaternes
Fordringsfnldhed hindrede Fortsættelsen af Krigen i henved et Aar. Efter
at Grev Giinther havde nedlagt Kommandoen, overtoges denne af den
gamle Rigsmarsk Otte Krumpen, men heller ikke han formaaede at give
Krigen en ny Vending. Det var først da den tapre Daniel Rantzau, en
Slægtning af Iohan Rantzau, havde faaet Overanforselen, og da Frands
Brokkenhus var blevet Fører for Fodfolket, at der paa ny kom Fart i Be-
givenhederne Hovedslaget stod paa Falkenberg Hede ved Svarteraa i Halland.
—- 162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
