Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Tredje. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,·s-.«,!,- ·,–:««
.-7-!,-«»-«!- »-
Natten mellem den 10. og U. Februar 1659 rykkede hans Stormkolonner
frem under et tæt Snefog. Hovedangrebet rettedes mod den vestlige Del af
Befæstningen, hvor Svenskerne over den tilfrosne Kallebodstrand kunde tykke
frem lige ind under Voldene. Men alt var rede indenfor Staden til at af-
værge den truende Fare. Hver Mand var paa sin Post og hver gjorde
sin Pligt. Under et frygteligt Mandefald gentog Svenskerne Gang efter
Gang deres Forsøg paa at bestige Voldenz alt forgæves· Da Morgenen brød
frem, var Angrebet tilbageslaaet, Tusinder af døde Svenske laa henstrakte paa
Voldgravens Is, medens kun faa Danske — knap en Snes s— vare faldne-
Sejrens Frugter modnedes kun langsomt. Uenighed mellem de allierede
Hjælpetropper og den hollandske Flaades Uvirksomhed hindrede de paa Halv-
øen staaende Hære i at komme over til Oerne, medens Karl Gustaf med Kraft
kastede sig over Smaaøerne, erobrede Møen, Laaland og Falster og indtog Fæst-
ningen Nakskov. Stenvinkels, Rostgaards og Gerners Forsøg paa at erobre
Kronborg tilbage strandede, og i Udlandet — særlig i Frankrig og England
— gjordes Forsøg paa at komme den betrængte Svenskekonge til Hjælp-
Fredsunderhandlinger i Haag førte ikke til noget Resultat, og den største Del
af Aaret l659 hengik, uden at Forholdene i Danmark havde forandret sig
synderlig. Det blev atter Nederlandenes kraftige Indgriben, der bragte
Vægtskaalen til at synke til Fordel for Danmark. Trætte af de stadig mis-
lykkede Forsøg paa at formaa Karl Gustaf til Fred, gav de deres Flaade Be-
faling til at føre de allieredes Hær over til Fyn. Her stod det afgorende
Slag ved Nyborg den N. November 1659 Under Hans Schacks Anførsel
sejrede den her fuldstændig over Svenskerne, der førtes af General Stenbock.
Faa Maaneder efter døde Karl Gustaf i Göteborg· Hovedhindringen for
Freden var borte, og i Maj Maaned enedes man under engelsk og hollandsk
Mægling i København om Betingelser, der gengave Danmark Trondhjem
og Bornholm, men forøvrigt stadfæstede Roskildefredens Bestemmelser.
Den treaarige Krig havde bragt Landet store Ulykker. Overalt saa man
øde og forladte Gaarde, Skovene vare omhuggede, al Handel og Næringsdrift
stanset. Til disse Ulykker sluttede sig indre Misstemning. Al Skyld for
Ulykken kastedes paa Adelen, der sad inde med Halvdelen as Landets Jorde-
gods og hvis Virksomhed under Krigen ikke havde bidraget til at højne dens
Anseelse. Hos Borgerstanden og Gejstligheden, hvis Betydning siden Slut-
ningen af Christian den Fjerdes Tid var stegen ved deres hyppige Sammen-
kaldelse til Stændermøder, var Selvfølelsen vokset, og hos Københavns Borgere,
der havde frelst Landet fra Undergang og nu krævede Virkeliggørelsen af
de Rettigheder, der var tilstaaet dem, rørte denne Følelse af egen Kraft og
Værd sig særlig stærkt. Kongens Magt var endelig steget under Krigen,
han var bleven suveræn Hersker iHertugdømmerne, Bornholm var ved Løs-
rivelsen fra Sverig stillet direkte under Kongen og hans Arvinger, og med
bevidst Kraft styrede Kongedømmet og dets Tilhængere frem imod Arvelighed
for Kronen og Suverænetet. Da Stænderne i September Maaned 1660
mødtes i København for at træffe Forholdsregler til at ophjælpe Finans-
tilstanden, maatte Forholdene af sig selv føre hen til en Statsomvceltning·
188 —
Forhandlingerne indlededes med et af Rigsraadet fremsat Forslag til
en Forbrugsskat. Spørgsmaalet om dennes Udstrækning og Art fremkaldte
straks Splittelse indenfor Stænderne Adelen hævdede sin Skattefrihed for
sine Hovedgaarde og Ugedagstjenere, idet den dog tilbød at udrede et til-
svarende Beløb i Penge. Borgerne under Hans Nansens Ledelse og Geistlig-
heden med den myndige og veltalende Biskop Hans Svane som Ordfører krævede
Lighed i Beskatningen, og under den heraf opstaaede Strid sluttede de to
Stænder sig sammen i en fælles Opposition. Truende Ord faldt fra begge
Sider, men Adelen blev dog tvungen til stedse større Indrømmelser og tilsidst
opgav den endog sit første Standpunkt og bevilgede en endnu større For-
brugsafgift end de andre Stænder. Forinden dette skete, havde Borgerstanden
imidlertid gjort det første direkte fjendtlige Skridt imod den hidtilvaerende Stats-
forfatningz den havde direkte til Kongen indleveret et Forslag, som gik ud paa,
at Lenene skulde udbydes til de højstbydende og Cettelser indføres i Bøndernes
og Borgernes økonomiske Forhold.
Men imidlertid var der jævnsides med Stændernes Forhandlinger gaaet
hemmelige Aftaler mellem disses Forere og Kongen. Endnu findes det
Brev, som Kong— Frederik ved sin Sekretcrr, Kristoffer Gabel, tilskrev de to
ham hengivne Mænd, Svane og Nansen, og hvori han tilraadede dem at
handle hurtigt efter de trufne Aftaler, hvis ikke de andre skulde vinde Tid
og derigennem endnu mere. Hans Svanes Gaard paa Frue Plads blev
nu Midtpunktet for alle dem, der — som det hed — hellere vilde regeres
af en end af mange, og efter forskellige Moders Afholdelse vedtog begge
Stænderne at tilbyde Kongen Arveregeringen. Da Rigsraadet nægtede at
slutte sig hertil, begav de sig samlede til Kongen, der lovede at give Svar
den følgende Dag. Samtidig blev der truffet Forholdsregler til med Magt
at tvinge Rigsraadet og Adelen til Eftergivenhed Vagterne fordobledes,
Portene lukkedes, Krudt og Kugler uddeltes til Borgervæbningen, og Befalings-
mændene rundt om i Landet fik Ordre til at holde Trapperne samlede. Da
maatte Rigsraadet bøie sig; den 13. Oktober modtog Kongen Stænderne
paa Slottet, hvor den højtidelige Overdragelse af Arveregeringen og Lyk-
ønskning fra Førernes Side fandt Sted. I et Stænderudvalgs Møde ved-
toges det derpaa at udlevere Kongen Haandfæstningen imod Løfte om at
give en Reces, en ny Forsatning, hvis nærmere Udarbejdelse overdroges
Kongen selv, men som de fleste dog tænkte sig med Bevarelse af Stænder-
institutionen. Den 18. Oktober hyldedes derpaa Kongen og Dronningen paa Slots-
pladsen foran Børsenz et stort Maleri af den nederlandske Kunstner Wolfgang
v. Heimbach, som endnu findes paa Rosenborg Slot, giver et livligt Billede
af den vigtige og for Rigets Fremtid følgerige Handling. Henimod Iul
opløstes Stændermødet, efterat Rigets Styrelse var forandret ved Oprettel-
sen af Statskollegier, i hvilke Svane og Nansen og Kongens nærmeste
Venner, saaledes Gabel, Hannibal Sehested, Schack og Henrik Bjelke, op-
toges. Først da alle vare tilbagevendte til deres Hjem, udfærdigede Kongen
den lo. Ianuar loGl det Dokument, der bærer Navnet Arve- og Suve-
rænetetsakten, og i hvilket den nye Regeringsform var fastslaael. Med
dette sank ethvert Haab om Folkets Deltagelse i og Indflydelse paa Statens
— 439 –
Styrelse. Det betegnede Kongen som absolut suveræn Arveherre, hvis Magt
var ham overdraget af Folkets fri Vilje og af hvis Vilje Regeringens ende-
lige Form skulde afhcenge· Dokumentet sendtes til Underskrift af alle Adelige,
Præster og de fornemste Borgere i hver Stad.
I Kongeloven, som fiildfortes i Slutningen af Frederik den Tredjes
Regering og som blev Damnarks Grundlov indtil 1848, udtaltes Enevældens
Statsforfatning. Den lagde hele Magten i Kongens Haand, kun paalæg-
gende ham Forpligtelse til at bekende sig til den evangelisk-lutherske Lære,
til ikke at dele Riget og ikke at gjøre Brud paa Kongeloven. Den gjorde
ham kun ansvarlig for Gud, den lagde hele Riget i hans Haand som hans
Ejendom og den fastsatte Arvefølgen paa Sværd- og Spindesiden.
Saaledes gik det Tidsrum i Graven, der er betegnet ved Haandfæst-
ningerne og ved Aristokratiets Overmagt. Kongedømmet havde sejret i Forening
med Borgerne, og den nærmeste Følge blev, at en større Lighed i Adgangen
til Deltagelse iStatens Forvaltning indtraadte. Swrlig fremmedes denne ved
den ovenfor omtalte Oprettelse af Regeringskollegier: Kancelliet, Rentekamme-
ret, Krigskollegiet og Ildntiralitetet, i hvilke Ildelige og Borgerlige optoges
ved Siden af hinanden. I Stedet for Lensstyrelsen traadte Landets Inddeling
i Amter under Styrelse af lønnede Amtmænd, der valgtes af Kongen
blandt begge Stænder. Flaaden og Herren sattes i ypperlig Stand, og
Videnskaben fremmedes ved Oprettelsen af det store kongelige Bibliothek.
Misfornojelse blandt Adelen gav sig af jog til Luft, men Braadden var
brudt, da dens fornemste Ledere dels havde sluttet sig til Enevælden,
som Hannibal Sehested og Henrik Bjelke, dels vare styrtede i Afgrun-
den som Korfits Ulfeldt og hans Hustru. Under Krigen 1658—60 havde
Ulfeldt i Skaane konspireret mod Karl Gustaf, men var bleven fængslet
tillige med sin Hustru. Det lykkedes dem dog at undkomme til Danmark,
men her bleve de straks fængslede og førte til Hammershus. Efter Ene-
vceldens Indførelse forligede Ulfeldt sig med Kongen, idet han opgav
Støi-stedelen af sine Eiendomme og trak sig tilbage til Ellensborg paa
Fyn. Under en Baderejse i Tyskland begyndte den stadig urolige og
intrigante Mand at konspirere mod Kongen, idet han tilbød Kurfyrsten
af Brandenburg Tronen, hvis han vilde anerkende Adelens Rettigheder.
Men denne oplyste Kong Frederik om Ulfeldts Planer; der blev indledet
Proces imod ham og han dømtes fra Ære Liv og Gods. I hans
Fraværelse udførtes Dommen in engie-, men Ulfeldt selv flakkede om som
Landflygtig og døde kort efter i Tyskland. Hans Hustru, som med aldrig
svigtende Troskab havde fulgt sin Ægtefælle, blev paa en forrædersk Maade
udleveret af den engelske Regering til sine Fjender, og i Københavns blaa
Taarn tilbragte hun 20 lange, kummerfulde Aar under Lidelser og Savn,
som hun selv har beskrevet i sit berømte Værk: »Den fangne Grevinde Leo-
nora Kristines Iammersminde«. Efter den uforsonlige Sofie Amalies Død
blev hun frigivet og fik anvist Ophold paa Maribo Kloster, hvor hun døde
og i hvis Kirke hun ligger begravet.
Kong Frederik den Tredje døde den 9. Februar 1670 Han ligger
som sine Forfædre begravet i Roskilde Domkirke.
— 190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
