Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Sjette. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. » —
M ·s.nn·.nu.r».-«r — -
adsk- giv-·- Is-
Christian den Sjette var kun Zl Aar, da han besteg Tronen; men
hans svagelige Helbred havde tidlig ældet ham, og de Forhold, hvorunder
han havde tilbragt sin Ungdom, havde givet ham et tungt og mismodigt
Blik paa Livet. Han havde en redelig Vilje og en stor Interesse for sin
Gerning, og han forstod at vælge dygtige Mænd til sine Raadgiverez en
vis Skyhed gjorde ham imidlertid indesluttet og fremmed for de fleste af
hans Omgivelser, og i Modsætning til de tidligere Gnevoldskonger holdt
han sig fjern fra Folket, der savnede den lette Adgang til deres Konge,
som havde været Skik og Brug i Christian den Femtes og Frederik den
Fjerdes Dage. Hans Hustru Sofie Magdalene udøvede betydelig Indflydelse paa
ham, og begge vare stærkt grebne af den pietistiske Retning, som under dem
hævdede sit Herredømme i en Udstrækning som intet andet Sted.
Pietismen udgik fra Tyskland og særlig fra Halle. Dens Stifter
var Philip Jakob Spener (1635——l?06), Præst i Franksurt am Main og
senere i Halle. Han optraadte imod den lærde Teologi og hævede-, at
Hovedvcegten skulde lægges paa en levende Kristendomsforkyndelse· Derfor
skulde der tilstræbes den nærmeste Forbindelse mellem Kirken, Skolen og
Hjemmet. Skolen skulde afslutte med en Undervisning i Kristendom, ledet
af Præsten, og med et kristeligt Vidnesbyrds Aflæggelse: Konsirmationen«
I Hjemmet skulde der holdes gndelige Samtaler og Bønner, hvor flere
kunde forsamles; Præsterne skulde lægge særlig Vind paa ved direkte per-
sonlig Paavirkning at vække Gudsfrygt hos deres Menighed, og denne
skulde ved strenge Paabnd tvinges til atoverholde Kirketugten og deltage i
det kirkelige Liv. Med stor Nidkaerhed og med Opofrelse af sin Stilling
virkede Spener for sin Lære, som han dog ikke ønskede at paatvinge
andre. Hans Disciple, blandt hvilke særlig maa nævnes Præsten Francke,
gik videre i Nidkærhed, men kom ogsaa derved til at skade Sagen.
Med fanatisk Iver stræbte de efter at »omvende« saa mange som muligt,
samtidig med at de forfulgte anderledestcenkende med deres Raab om Straf
og Fortabelse. Efterhaanden uddannede Pietismen sig som en Sekt med
bestemte ydre Kendetegn, af hvilke særlig maa fremhæves Foragten for alle
Livets Glæder og, hvor den sejrede, Tilbøjeligheden til at tvinge sine Me-
ninger igennem ved Love og Paabud, som satte Straf for Overtrædelser.
Allerede under Frederik den Fjerde trængte Pietismen ind i Danmark. Men
Kongen var ikke selv stærkt paavirket af den, hvorfor den heller ikke fik
Lov til at udøve noget Pres eller lægge noget Baand. Først under Christian
den Sjette sik den Vind i Sejlene.
Ledet af Hofpræsten Bluhme og under stadig Paavirkning af sin Slægtning,
den tyske Rigsgreve Kristian Ernst af Stolberg, søgte Kongen at ordne det
danske Kirkevæsen i Overensstemmelse med Pietismens Aand. Talrige For-
ordninger bære Vidnesbyrd herom. 1735 udkom Sabbatsforordningen, der
paalagde alle og enhver under Straf af Bøder eller Fængsel at overvære
Gudstjenesten og forbød ikke alene alt Arbejde paa Helligdagene, men til-
lige ogsaa alle Forlystelser: Julestuer, Maskerader, »ride Sommer i By«,
Majfester, Baller, Komedier. Samme Aar paalagdes det Kirkens Mænd
201 —
" oss–
» -
trykkes NNN
N
at føre nøie Tilsyn med alle saakaldte »skandaløse« Synder, og 1737 op-
rettedes General-Kirke-Inspektions-Kollegiet, som under Bluhmes Tedelse skulde
vaage over Kirketugten og øve Censnr med teologiske Skrifter. Hele Kirke-
væsenets Ordning lagdes ind under dette Kollegium, som derved udstrakte
Pietismens Herredømme over Skolen og Literaturen. Konsirmationens Ind-
førelse (l?56) og Oprettelsen af Illmueskoler paa Landet, bleve de Indret-
ninger, som bar de bedste Frugter. Thi det er en Selvfølge, at Gudsfrygt
og sædelig Renhed ikke kunde skabes ved Lovbud, og Folgerne af den skrappe
Kirketugt ytrede sig snart i Hykleri og hemmelige Caster Dog bør det ikke
glemmes, at den pietistiske Bevægelse mange Steder fremkaldte et rigere og
dybere religiøst Liv, og endnu længe efter, at den havde tabt sin Indflydelse
paa de højere Klasser, levede den sit stille og frugtbringende Liv blandt
Almuen. Blandt Pietismens fremragende og dygtige Tilhængere bør særlig
nævnes Salmedigteren Brorson og Præsten Enevold Eivald, Johannes Etvalds
Fader, ligesom Hofpraesten Erik Pontoppidan, der i sin Roman »Alienoza«
har skildret den pietistiske Bevægelse i Kobenhavn.
Nked Hensyn til Statens indre Styrelse lod Kong Christian sig raade
af fremragende dygtige Mænd, som Iver Kosenkrans, der tillige var Uden-
rigsminister, Iohan Ludvig Holstein og Frederik Danneskjold· Den sidste
stod i Spidsen for Admiralitetet Ham skyldtes det, at Danmark kom i Be-
siddelse af en saa stor og vel udrustet Flaade, som det ingensinde før havde
haft. Denne Flaade blev en Støtte for Landets Handel, som under Chri-
stian den Sjette tog et stort Opsving. Det ostindiske Kompagni blev om-
ordnet og udvidet, Geii St. Croir kobtes af Frankrig —— under Christian
den Femte havde Danmark erhvervet St. Chomas og St. Ian — Banken
oprettedes, et Kommerce-Kollegium blev stillet iSpidsen for alle Anliggender
vedrørende Handel og Skibsfart. Hertil kom de saa ofte klandrede store
Byggeforetagender: Christiansborgs Slots Ombygning og Horsholms Slots
Opførelse. Tilvisse bleve her mange — ja for mange Penge bortødslede
til udelukkende TEre for Hoffet og den enevældige Kongemagt, men det
maa paa den anden Side erindres, at disse Arbejder i hoj Grad frem-
mede Landets Industri og Værkflid. Ikke alene sysselsattes Arbejdere i
Tusindvis, men Indkaldelsen af dygtige Kunstneres og Haandvcerkere, især
fra Tyskland, bidrog til at udvikle og højne Landets Industri, som hidtil
havde staaet i Stampe. Ogsaa Københavns Genopbyggelse efter den store
Brand bragte Liv og Rore i alle Forhold.
Straks efter sin Regeringstiltrædelse havde Kongen ophævet Candmilitsen
Der gik som et Lettelsens Suk over hele Landet. Godsejerne følte sig be-
friede fra en tung Byrde, og Bonderne mente, at nu var deres Frihedstid
kommen. Men dette varede ikke længe. Først af Hensyn til Hæren og
dernæst af Hensyn til Godsejernes Klager over, at Bonderne forlod deres
Hjeinstavn, og at de ikke længer havde Magt til at holde paa dein»gen-
indførtes Landmilitsen og nu med det Paabud, at alle unge Bonderkarle fra
det ltsde til det 36de Aar skulde indføres i Reserveruller og ikke maatte for-
lade deres Hjemstavn uden at have erhvervet Herremandens Samtykke.
— 202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>