Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- ,,
Ytl !
» , Fzzsz .
i as TSMJIF
ll
««· sidst-»
,-
- ozs FacUkJYJt 0
Kong Frederik vilde, hed det i Svaret, tilstaa Holsten som selvstændig
tysk Forbundsstat en fri Forfatning, men hvad Slesvig angik, saa havde han
hverken Ret, Magt eller Vilje til at indlemme det i det tyske Forbundz han
vilde tværtimod styrke dets uopløselige Forbindelse med Danmark ved en
fælles fri Forfatning, til samme Tid som han vilde beskærtne dets Selvstæn-
dighed ved en egen Landdag og særskilt Styrelse. —- Mod det slesvigholstenske
Program: Tyskland til Kongeaaen, var her sat det danske Løsen: Danmark
til Ejderenz det danske Folk skulde nu prøve paa at gennemføre Ejderpolitiken.
Imidlertid havde de slesvigholstenske Ledere ikke afventet Svar fra Kø-
benhavn. De vare samlede i Kiel, og der, som overalt i Holsten, var Ophid-
selsen stor. Fra Syd og fra Nord kom Budskaber, der æggede den yderligere;
fra Berlin meldtes, at Frederik Vilhelm den Fjerde havde givet efter for
Revolutionen, og den 23. Marts kom Efterretningen om Begivenhederne i
København. Prinsen af Nor stillede sig i Spidsen for »en provisorisk
Regering«, der i en Proklamation meddelte Hertugdommernes Beboere,
at den, da »vor Hertug« var ufri, havde over-taget Styrelsen og vilde
sikre Slesvigholstens Rettigheder-. Tropperne i Kiel gik over, og Dagen
efter overrumplede Prinsen Rendsborg og fik en Del af Bescetningen der til
at slutte sig til Oproret En vigtig Fæstning, en Mængde Ammunition og
en Krigskasse paa flere Millioner blev herved Grundlaget for Oprorernes
militcere Magt. Holsten og Sydslesvig sluttede sig hurtig til »den proviso-
riske Regering«,men afgjort Modstand mødte den fra de danske Nordslesvi-
gere. Fra Flensborg og nordefter holdt man sig til Danmark; paa Als var
Harmen mod Augustenborgerne saa stor, at Hertugens Familie hastig maatte
flygte. Længe varede det forøvrigt ikke, for Paaskuddet om, at Kong Frede-
riks Frihed var bunden af københavnske Revolutionsmcend opgaves, og utve-
tydig fremtraadte Oproret som det det var: en Kamp for Sønderjyllands
Løsrivelse fra Danmark.
Med Kraft arbejdede den nye danske Regering paa at kue Oprøret, og
fandt den villigste Hjælp i Folket. Al Uenighed var ophørt, Frivillige strøm-
mede til Fanerne og Bidrag til Udrustning af Hæren flød rigelig ind. Snart
viste norske og svenske Frivilliges Ankomst, at Broderfolkene mindedes givne
Løfter, og trods alle Vanskeligheder herskede i Danmark en frisk og frejdig
Stemning. »Aanden fra 1848« gav Kræfter og Fremtidsmod.
Hæren havde været slet forberedt paa Krig, men den nye Krigsminister
Tscherning tog fat med Kraft, og ikke 3 Uger efter Oprørets Udbrud
stod over 10,000 Mand i Sønderjylland. Overanfører var Flensborgeren
General Hedemann, hans Stabschef var den unge talentfulde Læssøe, mellem
de øvrige Anførere var Sønderjyden Bülow og Nordmændene Rye og Schlep-
pegrell· De danske Tropper modtoges med Jubel af Befolkningen i Uord-
slesvig, men Syd fra rykkede den slelsvigholstenske Hær frem. Ogsaa den provi-
soriske Regering havde rustet med Energiz den havde faaet Støtte af de Officerer
ved de holstenske Afdelinger, der havde sluttet sig «til Oprøret og Frivillige fra
Tyskland, »Friskarer«, som de kaldtes, sammen med Studenter fra Kiels Univer-
sitet forstærkede Oprørshæran. Under den blaa-rød-hvide Fane og syngende
»Sehleswig-Holstein meerumschlungen«, skulde de nu prøve Kræfter med de
228 —
danske Landsoldater, der rykkede frem under Dannebrog og til Tonerne af »Den
tapre Landsoldat«, der just i de Dage var bleven skreven. Den 9. April fandt
det første Sammenstød Sted ved Landsbyen Bov lidt Nord for Flensborg. Fynske
Iaegere og en sønderjysk Bataljon gik først paa, Kampen endte med Sejr for
de danske, og gennem Flensborg hvor de modtoges med Inbel, drog de sydpaa;
Slesvigholstenerne flygtede for dem, og uden Modstand besattes Dannevirke.
Kong Frederik kom over Sønderborg til Hæren3 overalt mødtes han med en
Iubel, der viste de danske Sonderjyders Glæde over at føle sig værget af hele
det danske Folk og dets Konge. I Haderslev holdt han sit Indtog til Hest
med Laurids Skau ved sin Side og ledsaget af Hundrede beredne nordslesvigske
Bønder·
Ind i Holsten for der at kue Oproret kom den danske Hær dog
ikke, thi just samtidig med at Oproret brød ud, var Hertugen af Augusten-
borg ilet til Berlin for at vinde Preussens Konge for Slesvigholstenerne-
Sag. Det lykkedes; Frederik Vilhelm den Fjerde vilde genvinde den Anseelse
og Folkeyndest, han havde mistet ved Martsrevolntionen, ved at stille sig i
Spidsen for den slesvigholstenske Bevægelse, der var højst populcer i Tysk-
land. Forbundsdagen i Frankfurt og adskillige nordtyske Fyrster sluttede
sig til ham, og snart stod der i Holsten en tysk Hær paa over 10,000 Mand
anførte af General Wrangel. Paaskemorgen den 23. April rykkede Fjenderne
frem mod den danske Herr; Wrangel havde Overledelsen, Slesvigholstenerne
førtes af Prinsen af Ner. l?,000 Mand i alt gik i Kamp mod ll,000
danske. Slaget var haardnakket og blodigt, og der gjordes ypperlig Mod-
stand mod Overmagten. Ledelsen, for hvilken særlig Læssøe havde Æren,
var overlegen dygtig, men alligevel maatte man ved Aftenstid trække sig til-
bage for ikke i Nattens Løb eller den følgende Dag at risikere at blive
omgaaet· Paa dansk Side var der l70 faldne, LEZZ saarede og 249 usaarede
Fanger, paa tysk: 62 faldne, 566 saarede og 54 Fanger-. Paa Tilbagetoget,
hvis Maal var Tlls, opholdtes den forfølgende Fjende i lang Tid ved Oversø
af 2det Iægerkorps; Hatten kom i Ro og Orden over Sundeved og Tlls-
sund. Paa Als fik den sig udhvilet og blev forstærket, medens Preusserne ryk-
kede op igennem Nørrejylland· Her vilde Wrangel udskrive en stor Krigsskat til
Gengæld for den Skade, Danmarks Flaade voldte ved at blokere nordtyske
Havne· Men denne Plan blev dog til intet, da de neutrale Magter Eng-
land og Rusland, til hvem Danmark havde henvendt sig med Paakaldelse
af deres Garanti for Slesvig, greb ind. Ingen af de to Uiagter ønskede
at se Danmark overvældet, og Kejser Nikolaus var optaendt af Forbittrelse
over det ulovlige Oprør. De krævede derfor af Kong Frederik Vilhelm, at
han skulle rømme Iyllandz dette skete i Maj, samtidig med at Kong Oskar af
Sverige-Norge sendte et Troppekorps til Fyn for at hjælpe Danmark, et
Skridt der stod i nøjeste Samklang med begge hans Folks iidprceget dansk-
venlige Sindelag. I de første Dage af Iuni gik de danske Tropper fra Als
over til Sundeved og tog Kampen op med de tyske Forbundstropperz Dan-
skerne angrebe den 28« Maj ved Nybøl, og den 5· Juni søgte Wrangel i
Træfningen ved Dybbøl forgæve5 at fravriste dem de vundne Fordele og
Stillingen i Sundeved.
—229——
Hiaolth
Men snart efter standsede Kampen forelobig Under svensk og engelsk
Mægling, tilvejebragtes der i August l848 en Vaabenstilstand i Malmo
mellem Danmark og Preussen. Hertugdommerne skulde derefter rømmes saavel
af preussiske som danske Tropper og styres af en Regeringskommission,
valgt af de to Staters Regenter· Men højst utilfredsstillende for Danmark
blev denne Ordning; Preusserne lod Slesvigholstenerne skalte og valte i
Hertugdommerne og undertrykke Slesvigs danske Befolkning I Februar
l84k9 opsagdes Vaabenstilstanden derfor fra dansk Side, da Underhandlinger,
der i Mellemtiden var førte, ikke havde bragt noget Resultat.
Straks efter Fjendtlighedernes Gjenoptagelse, ramtes Danmark af det
sørgelige Uheld, at de to store Orlogsskibe »Kristian den Ottende« og »Gesion«
gik tabt. De havde under uheldige Omstændigheder den 5. April 1849
vovet sig ind i Eckernførde Fjord til Kamp med de tyske Strandbatterier;
Vinden var dem imidlertid imod, andre Uheld stødte til, og Resultatet blev,
at Linieskibet »Kristian den Ottende« sprang i Luftca, medens Fregatten
»Gefion« maatte stryge Flaget. Dybt nedslaaende følte man Budskabet
herom overalt i Danmark, hvor man fast havde stolet paa Flaadens Uover-
vindelighed. Men iVirkeligheden rokkede dette Uheld ikke vor Overlegenhed
til Søs, og Sommeren bragte en Vaabendaad, der paany fik Modet til at stige.
Under Vaabenstilstanden var Fredericia bleven stærkt befæstet, og medens
man havde opgivet at holde Sundevedsstillingen mod de fremtrængende
tyske Rigstropper, der nu som i 1848 bestod af Preussere og Soldater fra
andre tyske Stater, saa forberedte man sig paa at yde Slesvigholstenerne
den bestemteste Modstand i Fredericia. I Begyndelsen af 1849 var Krogh
dansk Overgeneral, men da Slesvigholstenerne under General Bonin iApril
gik over Kongeaaen mod Fredericia, havde Bülow afløst ham og mødte dem
ved Kolding den 23« April, Aarsdagen for Slesvigslaget. Kampen var haard,
menDanskerne maatte gaa tilbage: Biilow trak sig ind iFredericia og lagde en
Del af sine Tropper over paa Fyn, Nye gik derimod nord paa og forstod
med stor Snildhed at fastholde over 20,000 Mand Fjender deroppe, medens
Bonin indesluttede Fæstningen med Resten.
Med lil,000 Mand slesvigholstenske Tropper gjorde Bonin, nu hvad
han kunde for at forberede Erobringen af Fredericia. Han opkastede stærke
Skanser, og efterhaanden begyndte Belejringen at blive farlig. Da besluttede
Bulow at vove et Udfald. Længe forberedte han det. Han trak Tropperne
til sig fra Als, hvor de Meza førte Kommandoen, Rye indskibede sig fra
Helgenaes og naaede iSikkerhed Fyn. Lidt efter lidt forstærkedes den danske
Besætning, da det paa intet Tidspunkt lykkedes Slesvigholstenerne helt at
afskære Forbindelsen over Lillebelt.
Natten til den G. Iuli brød Danskerne l9,000 Mand stærke frem fra
Voldene. Ved Ettiden begyndte Kampen, men før Solopgangen efter den
dejlige Sommernat var Sejren vunden og Belejringshæren sprængt og for-
sagen. 2000 Mand Fanger og mange Kanoner blev Sejrsbyttet, men Tabet paa
«dansk Side var stort, 524 døde —- deriblandt ZZ Officerer og mellem dem
Olaf Nye — og lZthlc saarede. Til Ryes Navn knyttedes Sorgen og Hcederen.
— 230
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
