Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bordene, og naar han saa famlede sig frem til sin Plads,
blev han kneben med Ildtænger af sine usynlige Plageaander.
Men en Beslutning fattede vi, som var god.
Der var snakket i en Avis om, at en blind Mand umulig
kunde være Lærer; Gutterne vilde jo drive det skrækkeligste
Fusk i hans Timer.
Nu var Sandheden den, at netop i Rektorens Timer
blev der fusket mindst; vi havde en Følelse af, at det var
lumpent. Og da vi saa havde læst dette her i Avisen, blev der
sluttet et ubrødeligt Forbund mellem Gutterne i Rektorens
Klasser: der skulde aldrig fuskes hos ham; gjorde nogen
det, skulde han betragtes som en »Paria«, udstødes af
»Sam-fundet« — vi havde baade Samfund og Avis — og være
hjemfalden til forskjellige andre Straffe.
Alle disse Gutter er nu Mænd, — mange kanske selv
Lærere.
Naar vi nu tænker tilbage paa Skoletiden, maa vi vel
indrømme, at der muligens var et og andet sandt i Klagerne
over den blinde Rektor, men det staar ganske ubestemt for
os, — Spektakler blev der gjort paa alle Skoler i den Tid.
Hvad der er uudsletteligt i vor Erindring, det er, at han
alligevel gjorde mere Nytte end ti seende.
Vi husker mest for en mageløs Lærer han var, vi husker
hans dristige Fortrolighed, hans usvigelige Humør; han gjemte
ingenting væk for os, han sparede sig ikke.
I den Tid var der ingen Skoleklokke, som ringede, naar
Timen var forbi. Fra Klokkeklassen sendtes en Stafet ud
for at melde, at » Klokken manglede fem Minuter*. Det
kaldtes at varsle, og det var et »Varsel«, som oftest hilstes
med Glæde. Men aldrig i Rektorens Timer; naar Gutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
