Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N
»Jeg kunde aldrig bekvemme mig til at behandle et
fremmed Barn anderledes end mine egne.«
»Ja, Juling maatte jeg nok have,« sagde Isak betænkelig.
Far begyndte igrunden at interessere sig for denne
snur-rige Karen, der snakkede saa aabent om delikate Materier;
det var en underlig Tyvenatur dette, syntes han.
»Du nøier dig vist ikke med en Ørefigen’af og til, dure
»Nei, — dét maa De aldrig forsøge med,« — det blev sagt
venlig og overlegent fraraadende; »jeg lægger ikke Merke til
dét engang.«
3Synes du ikke, det var stygt, 0111 jeg nu paa mine
gamle Dage skulde anskaffe mig et eget Instrument — —«
»Nei, De maatte jo ikke have nogen Udgift. Har De
ikke en Stok r«
»Jo, jeg har en Stok — —«
»Ja, se der!« raabte Gutten og gled fremover i
Lygte-skinnet af bare Haab. Far skimtede Omridsene af en rund
Ryg og et Par Skuldre, der var aldeles forbausende kraftige
for at være paa en elleve Aars Gut.
»En tyk Stok, Isak, som jeg pleier at støtte mine lange
Ben paa, naar jeg gaar frem og tilbage til Banken. Men
den er skabt til at være en Støttestav og er et Arvestykke
fra min Far; aldrig er den bleven løftet mod mig, og aldrig
blir den løftet mod dig, Gutten min.«
Han var ganske varm i Stemmen, men det blev. sagt
meget bestemt.
Isak skjønte, at Slaget var tabt, sagde Farvel og bautede
henover mod Døren igjen.
Da kom Far til at huske paa, at Gutternes Ski og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
