Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høvede ikke de to at have det, hvis Rasmus havde været
som andre Folk. Men han var ikke det. Og de udenlandske
Øine gnistrede af Iver efter at hjælpe ham. —
Og hun blev ved at gaa i Trøen længe efterat Konerne
havde seet, at der var noget »forestaaende«. Hun var aldrig
træt, sagde hun.
Saa nærmede den Dag sig, da det »Foreslaaende«
virkelig forestod.
Skipper Mowinckel havde altid sværmet for bittesmaa
Børn, sprællende smaa, som han kunde holde paa sin
tlade Haand. Hjemme havde han aldrig faaet sit Ønske
op-fyldt; hans Børn var komne til Verden, mens han var paa
oversjøiske Ture, og de to af dem var døde, før han kom hjem.
Dennegang vilde han tage det fra Begyndelsen, del skulde
være sikkert.
Han vovede sig tiere og tiere ned i Straudgaden, roede
sig langsomt og værdig frem med de svære Arme, men
puffede Strilerne langt ned i Gaardene, naar de sjanglede ind
paa ham. Det var tydeligt, at han f6r i vigtigt Frende.
. Da han saa endelig fik vide, at han vist vilde blive
Bedstefar i Løbet af Døgnet, satte han sig plat ned i det
lille Kontor bag Butiken og var ikke til at flytte derfra. Han
blev siddende der og smile hele Dagen og raabte af og til
med Tordenrøst ind til Kunderne, at de maatte snakke sagte.
Det var saaledes ingen overraskende Nyhed for
Nabolaget, da det næste Morgen fik høre, at Madam Brunchorst
havde faaet en liden.
Da Mowinckel om Natten Kl. 3 hørte den første
spæde Barnelyd, reiste han sig og gik ind i det lille
Soveværelse med Trin, som vilde have været sagte, hvis ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
