Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jagten var søkkende ladet; det saa ud, som Silden laa
lige i Vandskorpen og vilde ned igjen der. hvorfra den var
kommen.
»Vogt Jer, Mosiø Brunchorst,« sagde en af
Dikselmæn-dene, »her er sleipt at gaa i Sildesloen.*
Men Rasmus Brunchorst gik efter Sangen paa den
sli-mede, blodige Brygge med Barnet paa Armen.
Inde i Boden var de komne tilsæde i to Rækker,
med Tranlamper over Hovederne og Silden veltende ved
Fødderne. Den første Kaffekjedel var allerede varmet og
langedes, indsvøbt i mange Mavebelter, fra Haand til Haand.
Med Arbeidet gik det saa fort, at de var færdige med
den ene Tønden, før den anden kom rullende op fra Sjøen
til dem.
Varmt var der ikke i den aabne Sjøbod i Januar
Maa-ned, og festlig belyst var Hallen ikke. Men aldrig gik »Borjeg
paa det høie Fjeld» med større Humør og Precision end her.
De greb Silden, rev Struben af og kastede den hen i
Dyngen, alt i Takt med Melodien.
Mette vilde endelig have en Sild. Hun blev sint, da
hun ikke fik den, og sparkede Papagutten i Maven.
Kjær-ringerne, som allesammen kjendte hende, gik i Forbøn for
hende. Saa fik hun da Lov at faa Vanten af og holde en
Sild i Haanden. Men da hun først havde faaet den, vilde
hun ikke slippe den; hun klemte den trofast over Maven og
holdt den saaledes, lige til hun kom hjem.
Da Brunchorst gik, raabte en af Kjærringerne efter ham,
at han maatte være saa snil at hilse Madamen. »Ja, hils
Søkkende: synkende. Sildeslo: Blod, Indvolde af Silden.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
