Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brunchorst sad og trøsted sig med, at Wenche havde
nu ikke taget Falliten saa tungt alligevel; det var underligt
med Kvinderne, selv de bedste af dem, — det sad ikke saa
dybt. — Han skjønte ikke, at det var Nordfjordracen,
som soled sig lidt og beitede, før den skulde lægge ud igjen.
Han hørte hende ikke sige til Jomfru Russ, at nu var hun
aldeles bestemt paa at sige Haraldine op. Hun var saa kjæk,
de behøvede sandelig ingen Pige.
Kapteinen lagde op ved den samme Bondegaard i
Kids-vaagsbugten, hvor han havde havnet i de sidste femten
Aar — hos sin Surmelkemand. Her var alt bestilt mange
1 )age iforveien, det maatte være fuldstændig i Orden; han
var for gammel til Strabadser. Den lange Seng var hentet
fra Nabogaarden og stod opredt og vented med pene Kvitler
og rene Lagener, mens Oksestegen og Kalvestegen og
Rib-bensstegen og den store Familierømmekollen blev fortæret.
Det bundløse Dyb af sur Melk fik Enevold bagefter med
Sukker paa. Saa klædte Morfar sig af, sov halvanden
Time, fik den første Kop Kaffe paa Sengen og den anden,
da han var staaet op, ganske som naar han var hjemme.
Klokken to gik de i Baaden. Men det syntes, som 0111
de smaa »Sypiger« dernede havde fulgt Morfars Eksempel,
taget en ordentlig Middag og gaaet til Ro.
»Han staar for høgt, Kaptein*, sagde Enevold.
»Hvad staar for høgt?«
»Solen«.
»Solen staar ikke høiere, end han er vant til paa denne
Surmelkemand: den lionde, som bringer sur Melk. Kvitler:
Tepper. Sy pige r: smaa Koljer. Iløgt: lioit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
