Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG.
n Den Sled, som ligger saa lystelig,
Baade Himmel og Jord der fryder sig,
Al Hjertet sig med maa glæde;
Ue Skove do ligge lier rundl omkring.
De Soer de lobe hen i den Ring,
Den Fisk spiller indenfore;
Baade Hjorl og Hind der springe saa visl,
Og Kuglen sjunger paa grannen Qvist,
Don ringeste med den store.«
Det var i det næstforrige Aarhundredes Begyndelse, at Claus Lyschander gav
denne Beskrivelse af Frederiksborgs Omegn, og den kan gjælde endnu den
llag idag. Dengang havde Kong Christian den Fjerde netop begyndt al omhygge
sin Faders Borg, af hvilken der endnu dog er bevaret de tvende runde
Taarne, som ligge foran det nuværende Slot. Indskrifterne paa disse ’l’aarne:
1562,
Meine Ilolfnung /.u Goll allein,
minde om den Tid, de bleve byggede, og om den fromme og ridderlige Konge,
der lod dem opføre. Endnu et Minde fra Kong Frederik den Andens Tid har
Slottet i den mellemste Gaard. En Steen, l’ormodenlig fra en ældre Bygning,
har følgende Indskrift:
Frederich Ihcn anden goed oeh frotn
hans Naade gjorde tlietlo Bylllie,
Ath Myllersholm under Kronen kom
oc llerlof til Skougkloster flitlhe.
M. D. L. X.
Herluir Trolle erhvervede ved delte Mageskifte Skovkloster, senere Herlufsholm;
Kongen lik llillerodsholm og Græsiegaard og byggede sig i sit nu arronderede
vidtstrakte Jagtdistrikt et Slot, meget mindre end det nuværende, men stort
nok lil omkring sig al samle sine Herremænd til Jagtens og Bægerets Glæder.
Det var her, som en anden Digter fra Fortiden skriver:
han holdt Collals med Adelen sin,
Og drak dem lyslig og glader,
han skjænkede dem den sødeste Viin,
Som Landsens llerro og Fader.
Hans Son, Kong Christian den Fjerde, der havde seet Lyset første Gang paa
Frederiksborg, ombyggede (i Aarene 1602—21) sit Fødested med hidtil i Norden
ukjendt l’ragt i den for ham eiendommelige Stjil, som man ogsaa efter de
benyttede Forbilleder har kaldt den nederlandske Itenaissance. Del beholdt i
det Væsenlige sin ydre l’orm, medens dets indre Bum paa mange Maader
forandredes (kun Kirken med Bedeslolen, Biddersalen og den hvælvede llal i
Stueetagen vare bevarede), indtil den ulykkelige Brand Natten mellem den
16de og I7de December 1859 ødelagde de tre Fløie af Hovedbygningen, saa at
kun Murene og en Deel af Kirkens ludre bleve skaanede. Frederiksborg staaer
nu igjen, stærkere end før, med sine Taarne og Vindeltrapper, med sine
steenfaste Hvælvinger, med Bjælkeværk og Skillerum; den rigt udstyrede Kirke
er gjenreist. Bedekamret vil snart slraale i sin gamle l’ragt, Riddersluen er
atter hvælvet. Steengalleriet mangler i Gaarden, men det vil blive gjenreist,
og de øvrige indre Rum ville vel ogsaa finde en Udstyrelse, som i hvert Fald
ikke vil staae tilbage for den, de i Slottets sencsle Periode før Branden havde
tilovers fra Fortiden. Naar vi derfor her til Slutning gjengive nogle Stropher
af det skjønne Digt, som vor nu forevigede Hauch har skrevet efter
Frederiksborgs Brand, iroe vi at finde Tilgivelse for, at vi forandre den Form af
Datid, hvori det er skrevet, til Nutidsformen.
»Deilige Slot med de glimtende Floie,
Aldrig i Korden din Lige man saae.
Issen Du strækker inod Himlen den hoie,
Foden Du vasker i Bolgen den blaa.
Kloglig med Kunsl har en kongelig Mester
Manet Dig frem over Vandenes Strom,
Hvælvet dit Tag over lusindc Gjæster,
Fængslet i Stenen sin deiligste Drom.
Skjon som en Kose fra Feernes Riger,
Fast som et Ord, der ble? Ialt af en Helt,
Stolt som et Fjeld, der mod Lyset opstiger,
Blinker dit Taarn under Stjernernes Telt«.
Paa det Billede, vi her gjengive, sees knn en Deel af Slottet med dets
Taarne, saaledes som de ere opførte efter Branden. I den lille Indsø
forefinde vi et Mindesmærke om de lykkelige Dage, vor sidst afdøde Konge
tilbragte paa sit Yndlingsopholdssled. Del er det efter hans egen Tegning
opførte simple Træhuus, hvorfra han havde den for ham store Glæde at Ilske med
Snøre efter de talrige Fisk, der have fundet Plads i Dammen.
G s. Wibes Hogtr.vkkcrl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
