Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEVNS KLINT
naaer kun i fluide en Fjcrdedcel af Møens Klint, dens Bestanddele give det ikke
liiins blændende Hvidhed, og Bøgeskoven krandscr ikke dens Top olier skyder
sig ind i dens Kløfter, saaledes som paa den af Naturen mere begunstigede
Søsterklint; men den mangler dog ikke Interesse i vort Land, »hvor Bjerg
kun er Bakke«, og hvor Bølgeformen hersker næsten overalt. Bråt stiger
Klinten ned mod Havet eller buer sig ud ligesom Stavnen af et Skib; man
har i denne sidstnævnte Form, (der har sin naturlige Grund i, at ovenpaa dot
blødere Skrivekridt ligger et Lag af den haardere Faxekalk, ovenpaa hvilket
igjen ligger den mindre haarde Liimsteen) søgt Oprindelsen til Navnet paa
Klinten, der da atter maa have givet Navn lil det Herred, for hvilket den
danner Østgrændsen. Vestgrændsen for Herredet or Pram-Aaen. Imellem
disse Grændser ligger, som vi vide af Karen i »Elverhøi«, Elverkongens Rige:
• Fra Arilds Tid ell Elverkonge hersker
Fra Aaen her til Slevens hoie Klinl.»
Det er denne Aa, som vi i »Elverhøi« have seet Christian den Fjerde
overskride, og som det vides, at saavel Frederik den Tredie og Christian den
Femte som og senesl Frederik don Sjette have vovel mod Klintekongens Bud
al passere, Christian den Femte endog til yderligere Trods ved ot formeligt
Indlog. Paa Billedet see vi Høirup Kirke, der ligesom de øvrige Kirker paa
Stevns og Giorslev Herregaard er bygget af Kridtsteen. Om denne veed
Karen ogsaa god Besked, og hun fortæller vist fidt bedre, end man ellers horer
Sagnet endnu den Dag idag paa Klinten. Vi ville derfor benytte hendes Ord:
»Snart vilde Kirken styrte ned, om ikke
Hver Julenat den Hyttede sig ind ad
Saa meget som et Hanefjed"
–Men Kirkegaarden svinder
Bestandig meer og meer for Havets Vælde.
De lange Knokler af begravne Dode
For Lvset vise sig paa Klippesiden,
Og mangen Arm,"saa bleg som Fjeldets Kridt,
Med visne Fingre peger over Soen.
–En Skipper har den byggel,
Som var i Havsnød, lige ved al strande
Paa Fælskovs Rif; da lovede han Himlen,
En Kirke han paa Klinten vilde bygge,
Hald hans Liv blev frelst. Han reddet blev
Og bvgged Kirken yderlig paa Klinten.
Nu skylle Havets Bolger mod dens Fod
Og rive store Stykker ud af Klippen;»
Vi have naturligviis undersøgt dette Sted, om hvilket der gaaer et saadant
Sagn og et Sagn, som man har hørt saa tidt gjentage. Det forholder sig
rigtigt: Kirkegaarden svinder, og Kirken staaer nu ikke mere end 10 Skridt fra
Klintens Band. L. M. Wedel skriver i sin indenlandske Beise fra
Aarhundredets Begyndelse, at »man kan see Enderne af Ligkisterne at rage frem ud
af Brinken ud imod den aabne Sø, som hvert Aar mere underminerer Klippe-
væggen«. Fælskov Rev findes ganske rigtigt den Dag i Dag; det nævnes i »Danske
Lods«. »Ved Iløistrup« (ogsaabekjendt fra Elverhøi) »udskyder Fælskovs Bev 1000
Alen tilsøos, hvor det falder bråt af.« Men vi beklage, al en Indskrift i Kirken,
som giver Efterretning om dennes Opførelse olier Indvielse, hvilket vistnok
falder sammen, ikke taler om den hæderlige Skipper, der var lige ved at
strande paa Fælskovs Bev. og som byggede Kirken. Vi see forøvrigt af
Indskriften, at Kirken er oprindelig opførl paa Klintens yderste Kant, og at den
nu har staaet over 500 Aar — et ikke ringe Antal Hanefjed har den altsaa
vandret. Vi ville gjengive Indskriften, især da der kunde ellers være Et og
Andet at lære af den: »Da Valdemar don Fjerde regerede, og da han med
stor Ilæder havde odelagt Holstenernes meget stærke Hær samt fanget Grev
Nicolaus i Fyen, blev denne Kirke paa Stevns Klints yderste Rand af Hr.
Ilenric Geertsen Biskop i Roskilde indviet til Sanct Johannes den Døber og
St. Clemens Martyr i Herrens Aar 1357 den 12te September (feria tertia infra
octavam Nativitatis Beatæ Virginis).
Del er vanskeligt al komme op ad Klinten; Billedet viser ogsaa, at det
skeer ad Stiger, og vi kunne forsikkre, at dot er høist ubekvemt. Men kommer
man op, saa vil det lønne sig; thi man finder udbredt for sigel rigtignok meget
(ladt Land, men saa frugtbart som faa Steder i Danmark. Er det Midsommerens
skjønne Tid, saaledes som Maleren har givet vort Billede (Træernes Løv, don
hele Lufttone og den noget disode Luft betegner dette noksom), da staaer
Hveden og Kløveren der i en Rigdom, som vanskelig finder sin Lige —
Velstand bærer sit Vidnesbyrd rundtomkring over det hele lille Land. Skove
findes ogsaa enkeltviis paa Stevns, især mod Nord; Udsigten over Kjøgebugt
op mod Kjøbenhavn og over Præstø Bugt ned mod Moen vil paa flere Steder
fængsle Øiet. Er Landets Hovedstad Storeheddinge end ikke af noget
bevæget Liv (der voxer endeel Græs paa dens Gader), ja er den endog noget
kjedelig, som Nogle ville paastaae, saa har den dog sin interessante Kirke med
»Klintekongens Kammer,« og mod Nord i Herredet ligger det gamle Giorslev, opført
i Korsform i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede af Biskop i Boskilde Peder
Jensen Lodehat, forøget med en nyere Bygning efter Hetschs Tegning, med
et Observatorium, hvori skjønne astronomiske Instrumenter, med et godt
Bibliothek og en mærkelig Samling af Landkort.
Det er om denne Gaard, at der synges i en af vore gamle Viser om
Ranild Jonsen:
Hr. Ranild hand sidder paa Giorslev Gaard,
Han horde de Strandbolger bnised,
Og hannem var voxed saa gult et Haar,
Det vilde han og have kruscd.
Farer sact, Giffwer Aet alt paa Enden.
Vestlig i Herredet, hen imod Pram Aa eller Slevns Aa, som den ogsaa
kaldes, ligger Hellested, hvor Peder Syv, fortjent af Samlingerne al vore
gamle Ordsprog og Viser, var Præst i 38 Aar, indtil Døden bortkaldte ham 1702.
Hans Portrait vil man ogsaa der vise Dig. Naar Du har overskredet Aaen, vil
Du være i Faxe Herred, ei mindre skjønt og interessant end det Herred, Du forlod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
