Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRAHETROLLEBORG.
Fyen, dette Daniæ pectus, som Thomas Bartholin kalder det, er ret et
Herregaardenes Land. Bundt om paa Øen ligger den ene skjønne Hovedgaard
ved den anden; mange gamle Slægter have her endnu bevaret deres fædrene
Gaarde, og andre nyere Eiere have der boldt de gamle Gaarde i Hævd i den
Skikkelse, hvori Landets hjemmebaarne Adel i sin Tid havde opført dem. Vi
skulle blot nævne de gamle Gaarde fra det 16de Aarhundrede: Hesselager,
Egeskov, Nakkebølle, Rygaard, Skovbo, Arreskov, Holkenhavn, Sandholt,
Ørbæklunde, Hoilufgaard m. fl., og fra det følgende Seculum: llarridslevgaard,
Julskov, Gyldensteen, Ulriksholm, Brahesborg, Søbysøgaard og Broholm. Det
18de Aarhundrede har ogsaa sine fremragende Bygninger, saasom Laiigensø,
Hvidkilde, Margaard, Hindsgavl, Vedelsborg, l’rederikslund, llverringe, Glorup.
Vort Aarhundredes Bygningskunst findes repræsenteret i Kjærsgaard,
läinsidels-borg, Sehelenborg, Erholm, Holstenhus. Ældst af alle Herregaarde i Fyen
og paa en vis Maade den interessanteste ved sin Historie og sine Mindesmærker
er dog den, vi her give i et lille Sommerbillede.
1172 grundlagdes Cistercienserklosteret Insula Dei eller Holmekloster
i den fiskerige Sø Svendskjær. 1243 afbrændte Klosteret og gjenopl’ørtes paa
samme Sted, og rimeligviis ere endnu de gamle Mure med deres Blindinger
og Indsnit, der danne en Deel af Herregaardens Bygninger, og de hvælvede
Bum, der endnu findes i dens Indre, fra denne Tid. Kirken, hvis Taarn
Billedet viser, og som udgjør den ljerdc Fløi af Herregaarden, er ogsaa fra
Klosterets Tid. Tvende af Fløiene ere senere Bygninger fra det 16de og 17de
Aarhundrede. Som alle Landets øvrige Klostre blev det ved Reformationen
inddraget under Kronen. Kong Frederik 11 solgte Holmekloster til den lærde
Henrik Rantzau, der kaldte det Rantzausholm. Fra RanUauernes Familie gik
det ved Arv over til Lykkernes Æt, og da Kai Lykke blev dømt, fordi han i
et Brev til en Elskerinde, der havde beklaget sig over, at hun ved sit Forhold
til ham var kommet i Folkemunde, havde trøstet denne med, at selv Dronningen
(Sophie Amalie) ikke kunde undgaae ond Omtale (hvilken han derhos lod
i’orstaae, at han ikke ansaae for ubegrundet), tilfaldt Gaarden tilligemed lians
øvrige Gods Kronen. Ved Mageskifte kom Gaarden nu til Birgitte Trolle,
Manderup Brahes Enke, og hun oprettede 1672 Baroniet Brahetrolleborg —
dette blev nu ogsaa Gaardens Navn — for sin Stammeæt, Trollerne. Disse
uddøde 1722, og nu gav Kong Frederik IV, til hvem Baroniet var hjemfaldet,
dette til sin Svoger, Dronning Anna Sophies Broder, Geheimeraad, Grev
Christian Ditlev Reventlow, der i Forveien besad de to Grevskaber
Christians-sæde og Sandberg. Senere er Eiendommen forbleven hos Reventlowerne, og
fra dem stamme de skjønne Prydelser, der lindes i den gamle Gaards og dens
Kirkes Rum: de tvende Dameportraiter, som Ludvig XIV gav Conrad Reventlow,
Meublementet i Dronning Anna Sophies Værelse fra Begyndelsen af forrige
Aarhundrede, de herlige Familiemalerier af Juel, Døbefonde» i Kirken af
Thorvaldsen. Den nærliggende skovkrandsede Nørre-Sø bærer ogsaa Minde
om den Beskyttelse, Reventlowerne og de med dem beslægtede
Sohimmel-maiiner, navnlig disse Familiers Damer, ydede Digteren Baggesen, ved den
lille Lucina 0, som Ludvig Reventlow gav Digteren Skjøde paa, og paa hvilken
han skulde bygge sig ei Bogtrykkeri til sine Skrifters Fremme (I).
G. S. Wibe» Uogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
