Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ODENSE, SEET FRA FREDERIKSBROEN
veil Solnedgang.
I Knytlinga Saga nævnes den Aa, der strømmer fra det sydlige Fyens Bakker,
saavel de mindre mod Sydøst som de større mod Sydvest (skjemtviis kaldede
de fyenske Alper), og som udmunder i den store Fjord mod Nord: Kal ve-A a.
Paa dens hoire Bred, nær dens Udløb, laa tidlig en By, som Danmarks første
Historieskriver Ælnothus — en engelsk Munk, der blev Præst til Albani Kirke i
Odense — i den Levnetsbeskrivelse, lian bar givet af sin Samtidige Kong Knud
den Hellige, kalder Otbensvi a: del Odin helligede Sted. Nu er Byens
Navn Odense, og saavel Aaen som Fjorden nævnes efter den. Den har altid,
saa langt Historien gaaer tilbage, været den første By i Fyen, og den har ogsaa
stedse hørt til de førsle i hele Danmark, og navnlig maa det fremhæves, at
den ikke alene, soin det ovenfor antydes, er den første, i hvilken der er skrevet
en historisk Bog om Danmark, men at Odense ogsaa for den første Bog, der er trykt
i Danmark, er nævnt soin Trykkested. Odense er ligeledes gaaet fremmest i
materiel Oplysning, thi den var den første By, der lik Gasbelysning (1853).
Var Billedet, som her foreligger, givet en halv Time senere i Døgnet, vilde
det have viist, hvorledes Gasblussene paa Frederiksbrocn speilede sig i Aaens
Vandflade; thi Billedet er laget fra denne Bro, som er opført af støbt Jern
— ogsaa den første i sit Slags i Danmark — medens Kronprinds Frederik, senere
Kong Frederik den Syvende, var Gouverneur over Fyen, og kaldet efter ham.
Odense Aa er mærkelig ved sin Brede, den naaer endog 100 Fod, og er vel
ikke langt derfra her, hvor vi see den. Det er dens langsomme Løb og dens deraf
følgende ringe Dybde, der forklarer dette. Den løber nu gjennem Odense
og ikke mere Syd om denne By (saaledes som vore Geograpber udsige), navnlig
eller at det nye Albani Kvarteer for nogle faa Aar siden er opført. Aaens
Omgivelser ved Odense har derfor ogsaa alt modtaget mange Forandringer,
efter at Hans Christian Andersen, som vi vide er født i Odense, for rigelig
20 Aar siden gav følgende Beskrivelse af sin Fødebyes større Vandløb [Byen
har et mindre, der bærer del elegante, men ikke oprindelige Navn
Rosenbækken): »Odense Aa — hvad er det for en Aa? — den kjender hvert Barn
i Odense Bv, den løber neden om Haverne, fra Slusen lil Vandmøllen hen
under Træbroerne. I Aaen voxe gule Aaknapper, hrunfjedrede Rør og den
sorte fløjlsagtige Dunhammer, saa høi og saa stor; gamle revnede Piletræer,
sveiende og dreiende ha-lige langt ud i Vandet paa Munkemose Side og ved
Blegemandens Eng (del er den, vi see tilvenstre paa Billedet!, men ligeoverfor
er Have ved Have, den ene anderledes end den anden, snart med deilige
Blomster og Lysthuse, glatte og pæne. ligesom smaat Dukkestads, snart staae
de kun med Kaal, eller der er slet ingen Have al see, thi de store Hyldebuske
lirede sig der og hænge langt ud over del rindende Vand, som hist og her
er dybere, end man kan naae med Aaren.« Det er imidlertid ikke Aaens
Bredder, der danne Hovedpunktet i Udsigten. Detle maa søges i den smukke
høie St. Knuds Kirke med det slanke Spiir, der sees at. hæve sig paa et noget
høitliggende Terrain, det saakaldte Klingenberg. Kirken, der er Pyens
Stiftskirke, oprindelig opført 1081- 1093, skriver sig i sin nuværende Skikkelse —
den har undergaaet mange Ildebrande fra Slutningen af det 13de
Aarhundrede. Den er ikke alene interessant derved, at »den er i sin ædle Simpelhed
det ældste og skjønneste Exempel paa den udviklede Spidsbuestiil«, men ogsaa
ved do historiske Minder og de jordiske Levninger af Mænd og Kvinder,
betydningsfulde i Landets Historie. Den gjemmer saaledes foruden Benene
af Kong Knud den Hellige (efter hvem Kirken har Navn) og hans Broder
Benedict, endvidere Ligene af Kong Hans, hans Dronning Christine, Kong
Christian den Anden og hans yngre Broder Prinds Franciscus, hvilke 4 Liig
tidligere hvilede i den nu nedlagte Graabrødrekirkc. Af ikke kongelige Personer,
der her hvile, kunne ogsaa mærkes Generallieutenant Hans Ahlefeldt, † 1694,
der udmærkede sig i Kjøbenhavns Beleiring (i et eget pragtfuldt Capel), Kirstine
Munk, † Kiss, i ilet saakaldte valkendorfske Capel, Kirkens Restaurator Biskop
Gisico, † 1300, og Historikeren Cornelius Hamsfort. † 1627, der hører blandt
de mange Lærde, hvis Fødested er Odense.
(i. S. Wibes llogtrykkari.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
