Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEA VEILEDALEN.
Liden vi nærmere dvæle ved dette lille Ifillede fra den skjønne Aarstid, hvor
linet udbreder sin Duft, ville vi give en kort Skildring af den Vandstrøm, som
vi see i Billedets Forgrund i en kort Strækning af dens ilende Løb.
Den har sit Udlob fra den smukke Indsø med Skov paa den ene Side og
Ilede paa den anden, der bar Navn elter Herregaarden Engelsholm (tidligere
Engelstholm, vistnok oprindelig Engliollsholm). Denne Gaard, hvis gamle
Bygning fra det 1 (ide Aarhundredes Slutning med sine lire Taarne endnu speiler
sig i Søens Vande, bører lii de mærkeligste Herregaarde i Nørre-Jyllands
sydlige Halvdeel. Alt i det 14de Aarhundrede tilhørte den den gamle Slægt
Limbæk; den kom dog snart efter til liosenkrandserne og gik dernæst paa
Iredie Seetilum i Arv mellem denne Slægt, Langerne og Braherne. Alchymisten
Erik Lange, gift med Tycho Brahes lærde Søster Sophie, horte til dens
mærkeligste Eiere. Da ban ei vandt Guld, men Gjæld ved sine Forsog i Alchymien,
maatte han overlade sin Deel i Gaarden til Svogeren Knud Brahe, der opførte
Hovedbygningen, omtrent som den nu staaer. Fra Braherne gik den efter
flere Slægtled ved Salg over til den i vor Søetats Historie hæderlig bekjendte
Grev Frederik Danneskjold Samso, der forinden sill Ansættelse i Etaten boede
nogle Aar her og forskjønnede Gaarden paa mange .Maader, hvilket fortsattes,
da han havde solgt denne sin ellers saa kjære og vistnok meget dvre
Eiendom — hans Finanser vare ikke meget bedre end Erik Langes - , af
Eftermanden, Etatsraad Geert Liebenberg. Endnu er Gaarden en Pryd for Egnen,
og ofte vil vistnok nu, da Jernbanen saa let fører til Veiles skjønne Omgivelser,
tilligemed Jellinge, Greis og Tirsbæk, den smukke Skovsø saa nær ved lieden
med dens mærkelige Ilerregaardsbygning blive Gjenstand for Besøg fra
Landels eudog fjerneste Dele. Fra Søen gaaer Aaens Løb mod Sydvest læt forbi
Gjøddinggaards Planlage paa Randbøl Ilede, derefter alter mod Sydost, indtil
den optager Egtved Aa, der kommer fra Syd; den løber nu mod Nordøst
gjennem den dybe Engdal med skovbevoxede Høider paa begge Sider, saaledes
som vi see den paa Billedet. Ved Vingsted driver den en betydelig
Papirmølle med Træsliberi, anlagt i de senere Aar. Af ældre Oprindelse er Kob-
berværket tæt ved Byen Kjærbølling, hvilket ogsaa drives ved Aaens Strømning.
Uerregaardene Kjeldkjær og Haraldskjær ligge der, hvor Aadaien breder sig til
store Kjærstrækninger, nu lor Størstedelen udgrøftede til Mark og Eng. Den
sidstnævnte Gaard siges at have Navn eller den Ilarald Kesia, ogsaa bekjendt
fra Haraldsborg ved Roskilde, som efter Broderen, Kong Erik Emuns lieialing
1135 blev halshugget i den tæt ved Aaen liggende By Skibet, (Skypetorp hos Saxo).
Nede i Engen, for man naaer Veile, laa i Middelalderen Borgen Rosborg.
Endnu fra 1406 har man Ridder Mogens Munks Gjenbrev til Kong Erik og
Dronning Margrete paa Rotsborg Slot og Fæsle med Vætle. Aaen ender ved
den venlige By, som nu giver den sit geographiske Navn — selv har Byen jo
Navn efter den Dæmning, som lier i Oldtiden til Lettelse af Færselen var
lagt over det brede Eng- og Kjærdrag. Her optager Aaen, forinden den
udmunder i Fjorden, den nordfra kommende, nu efter Greis Mølle benævnte Aa,
som gjennemstrømmer den smalle Dal med Fabrik- og Møllebygninger, der
med Rette ved sine Skove paa Bakkeskrænterne, sine smilende Enge og sit
travle Vandløb har i vor Tid vundet et Navn blandt Danmarks skjønne Egne
ved Siden af den alt forlængst berømte, bredere Veile Dal.
Det lille Billede, vi her have for os, er jo tildeels forklaret ved denne
Beskrivelse af Aaen. Maleren bar valgt en (ravl Sommerdag, da det sidste
Ho kjøres ind til den lille Halvgaard, som ligger ved Skovkanten. Det er
Ettermiddagstid henimod Aften: de lange Skygger vise med Strømmen af
Aaen; Skorstenens Røg bebuder ogsaa, at Nadveren venter de Travle paa
Marken; Storken, Engdragenes jevnlige Gjest, gjør sin sidste Indsamling for
denne Dag af Orme og Frøer, vel ogsaa af Aal, lil de store Unger, der nu
snart selv skulle søge Føden. Del bele Billede aander landlig Ro og Hygge
og henleder Tanken til Thaarups idylliske Slropher:
I bulens Skjød en Hylle laa
Ved bredden al’ en Kilde.
Dens Vteg var Leer, dons ’fag var Straa,
Dens Hegn var Roser vilde.
CJ. S. wibes l)ogtl?Ukorl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
