Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISDRIFT I KATTEGATTET.
Katte gattet har tvende Løb, det østlige og det vestlige; hiint forer Ira Skagerak
ned til Øresund, dette til Bælterne; Læsø og Anholt med deres vidstrakte
Grunde ligge imellem. Vi befinde os paa Billedet vestfor Anholt og see
denne Øes høie vestlige Banker belyste af den indgaaende Sol; Anholt Fyr
ligger paa den modsatte Side af Øen, ud imod Kattegattets østlige Løb. Sneen
og Drivisen betegne noksom, at Vinteren hersker; ogsaa de mørke Seil paa
Skibene, stive af Frosten og tunge at føre, saa forskjellige fra de hvide, af Solen
blegede Seil ved Sommertid, tyde paa den strenge Aarstid. Skibets Hong,
dækket med et Islag, viser derhos, at Kuldegraden er høi; men Vinden er
ogsaa Nordøst, som Seilenes Stilling noksom betegner.
At Kattegattet nogensinde skulde have været aldeles tilfrossent, som ældre
Krøniker berette, er høist usandsynligt, da det ikke engang er bekjendt, al
Læsø, endsige Anholt, har været fastfrosset til nogen af Kysterne*). Derimod
*) I ilen sidste meget strenge Vinter, vi have havt her i Danmark, t Aaret 1855, henledes trå
Samso Posten i længere Tid directe over Isen fra Aarhus.
hjemsøges Kattegattet hvert Aar mere eller mindre af Drivis, hvoraf en Deel
opstaaer i selve dette llav, men den største Mængde kommer ud fra Østersøen,
især igjennem Store Bell. Paa denne Vei knuses og pakkes Isen fordetmeste
i mindre Dele, der imidlertid ved roligt Frostveir aller kunne sammenfryse
til betydelige Ismasser, men som desuagtet have tabt den skjærende, for
Skibene saa fordærvelige Kraft, som Isen har i Øslersøcn, især i dettes
indre Dele. Drivisen begyndor sjeldent i Kattegattet forend Nytaar og saagpdt
som aldrig førend Juul; hvorlænge den vedvarer, er derimod mindre bestemt og
afhænger naturligviis af Isens Tilstand i Østersøen, hvor man har havt det
Tilfælde, at man paa Jevndøgnsdagen har kunnet gaae paa Isen fra Bornholm
til Skaane. Drivis kan saaledes træffes i Kattegattet endnu i April og findes
der temmelig hyppigt i Marts; men dog er det almindeligst, at den ophører
med Februar, og kan den stundom efter den Tid foruleilige Skibsfarten, saa
vil den dog næsten aldrig mere ganske kunne standse den.
(i S. Wibes HnRtrvkkcri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
