Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RANDERS.
lin eneste ISy i Danmark har til en vis Grad Egenskaben af at være en
flodby, og det er Randers, der ligger ved Guden-Aa, ikke langt fra del Sted,
hvor denne optager Norre-Aa. Vislnok har Byen sit ældgamle Navn Randaros
af Ilendens eller Bendernes o: Strømmenes Os eller Udmunding i Fjorden,
ligesom Aarhus har modtaget sil gamle Navn Aaros af Aaens Munding mod
Havet. Flodfarteu skeer baade op ad Guden-Aa og Nørre-Aa og ned til
Udskibningsstederne nærmere Havet, Mellerup og Udbyhøi, ved fladbundede Skibe,
Koge eller Pramme. Vi see en saadan Kog paa det her givne Billedes
Mellem-grund i Forgrunden oplages af en Laxegaard, der overspænder et af Aaens
Sideløb; mellem denne og Aaen see vi en Deel af de rige Enge, der ogsaa
høre til Byens og Egnens Eiendommeligheder; Storken er paa Veien til
dem for at finde Fode lil sine Unger. Den burde heller ikke savnes paa et
Billede af Banders, der er Danmarks slorkerigesle By. Dens Nærværelse viser,
al Aarstiden endnu ikke er saa langt fremrykket, at August Maaned har
naaet sin Slutning, thi da forlader denne Sommergjæst Egnen. Længe vil
det dog ikke vare, inden den drager hort, det viser noksom de lange Vipper
og den brunlige Farve paa Sivene. Til Uøire paa Udledet, see vi den laveste
Terrasse af de Bakker, der hæve sig successive til det henimod 300 Fod høie
Flintebjerg; de ere nu for en stor Deel beplantede og bidrage meget til at
forhøie Ynden af Dalbyens Beliggenhed. I Baggrunden viser sig Byen selv
med St. Mortens anselige Kirke, med Raadhusets lille, beskedne Spir og med
det nyopførte Thing- og Arresthuus, der som et lille Capitol hæver sig paa
St, Laus Bakke over den lavere liggende By. Banders gik i lang Tid i
Udvikling jevusides med Nabobyen Aarhus, men nu er den bleven betydelig
distanceret af denne By, ved hvilken Jernbaner og Dampskibslinier have et
Knudepunkt, og hvor Havets umiddelbare Nærhed i det Hele yder saa store
Fordele. Det staaer vel ikke til at antage, at den gamle By ved Guden-Aa,
der ligger i Mile fjernet fra Kattegattet, skulde gjenvinde det i Væddeløbet om
at være blandt Jyllands første Byer tabte Terrain; men noget vil dog naaes,
hvis der skulde skee Fyldest for den Udsigt, der nu er givet til, at Færdselen
fra den nørrejydske større Halvø skulde ad Randers-Grcnaa Jernbane-Linien
gaae ud til Djursland — dette ældgamle Navn have Flere nu oplaget for den
mindre jydske Halvø — og fra dennes som ol’lest endog selv i de strengeste
Vintre isfrie Havne Overfart ved Dampskibe aabnes til deu i lige Linie kun 5
Mile fjernede nordvestlige Spids af Sjællaud, hvorved den gjenneste og derhos
sikkreste Vei lil Kjøbenhavn var givet fra den nordligere Deel af Jylland.
ti. S. Miles liogtryfckcri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
