Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALD RUINER.
De historisk mindeværdige Steder bør ikke være udelukkede af disse Billeder:
Ridder Niels Bugges Borg derfor heller ikke.
— «End stande dens Ruiner,
Snart døer del sidste Spor.«
4 Gange byggedes der paa Hald mellem Egeskoven og den langstrakte So,
ligeoverfor Bøgeskoven paa Næsset i Søen. Om den første Bygning, hvis
runde Voldplads endnu ligger ved Søen, veed Historien Intet at fortælle,
Sagnet desmere. Det skal være her, at Aage og Ebbe boede, »de Heilede to«,
der vare Longobardernes Anførere, da de droge ud af Landet formedelst
Hungersnøden under Kong Snie. Borgen var maaskee forlængst sunken i
Gruus, da Ridder Niels Bugge omtrent 1000 Alen derfra nærmere op inod
Viborg anlagde den Borg, hvis Levninger gives paa Billedet, saaledes som de
fandtes i 1S69. Herfra trodsede han Grev Geert, og herfra værgede han sig
imod Kong Valdemar Atterdag, der med uforrettet Sag maatte drage hort
efter en lang Beleiring. Som bekjendt faldt den djærve Ridder for
Morder-haand ved Middelfart. Kongen aflagde en høitidelig Ed paa, at han ikke
havde samtykket i denne Gjerning; men Mistanken vedblev dog at hvile paa
ham. Borgen tilfaldt Bugges Datter Elisabeth, gift med Gotskalk Skarpenberg;
hun solgte den imidlertid snart til Kongen. Dennes Datter, Dronning
Margrete, skjænkede med sin sædvanlige Gavmildhed mod Geistligheden Hald Slot
og Gods til Viborg Bispestol, mod al der skulde holdes en aarlig Messe i
Viborg Domkirke for hendes og hendes Forældres Sjæle, og paa den
Betingelse, at Borgen »genist« skulde nedbrydes og Materialet anvendes til
Domkirkens Bygning. Biskopperne fandt dog ikke for godt at sløife Borgen. De
fandt det hensigtsmæssigt at have en fast Plads nærved deres Residens.
Den sidste katholske Biskop Jørgen Friis skal endog have opbygget det
murede Taarn, der nu staaer som Ruin og sees paa Billedet, paa begge Sider
støttende sig til de gamle, høie Volde. Det fortælles, at Biskoppen selv blev
sat i det Taarn, han havde opført i Haab om der at gjemme lians Tausen og
hans Tilhængere.
Ilald faldt 1111 til Kronen, og her boede de kongelige Lensmænd.
Frederik den Tredie maatte afhænde Gaarden og Godset ligesom saa megen
anden Kronens Eiendom. Eiere bleve de lo portugisiske Jøder, bosatte i
Holland, Samuel og Joseph de Lima. Det er fra disses Besiddelseslid, at Steen
Steensen Blicher har hentet StolTet til sin interessante Skildring »Jøderne paa
Ilald«: Deres velmalcdc Portraiter findes den Dag idag paa del nyeste, del
fjerde Ilald. Samuel de Limas Enke solgte nemlig 1703 Ilald til
Generalmajor Gregers Daa. Slottet var nu saa forfaldet, at Daa lod dets indre
Bygninger nedrive og opførte mellem Ridder Bugges Hald og del ældste
forhistoriske Hald en Nybygning, det tredie Ilald, samt lagde paa Terrasser ned mod Søen
ei smukt IlaVeanlæg i fransk Stiil. Daa faldt ved Gadebusch som Anfører for det
danske Rytteri. Nu skiftede Gaarden hurtigt Eiere. Landsdommer Schinkel
kjøbte den 1750; hans Efterlevende solgte den i Slutningen af Aarhundredet
til Ove Høegh Guldberg, dengang Stiftamtmand i Aarhus. Da han log sin
Afsked fra denne Post, fandt han indtil sin Dødsdag d. 8de Febr. 1808 et
otium non otiosum paa Hald; han byggede del fjerde Ilald, som endnu staaer
lidt høiere oppe paa Skraaningen af Bakken, men med den samme Udsigt til
Hedebakkerne, til Søen og til Bøgeskoven paa Næsset, som havde glædet de
»Heilede to«, Niels Bugge, Limaerne og Gregers Daa. Nu voxe Eng og
Siv op omkring de Volde og Mure, der før speilede sig i Søen med en Længde
af vel 300 Fod og af omtrent den halve Brede; nu gaaer en Sti, hvor før
en Vindebro var Veien til den lange Portbygning, af hvilken Muurbrokkerne
kun sees (tilhøire i Billedet); nu er det faste, runde Taarn kun en Ruin;
store Blokke, som Nordveslvinden har løsrevet, ligge paa Engen. Nu græsser
Kvæget paa den Borgplads, om hvilken i Visen om Niels Ebbesen den
kullede Greve siger til denne:
Igaar holdt Du l lir. Rugges finard
Med hundrede Mand i Pinde.
fl. S. Wibes
Uttrykker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
