Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YED DE YDERSTE KLITTER.
Det er det 10,000 Kvadratmile store Vesterhav, der ligger i’or os paa dette
Billedes Baggrund. En enkelt Seiler viser sig i det Fjerne; det er ikke ofte, at
dette Skue ydes Beboerne af Kysten. Helst holde Skibene sig langt borte fra
denne Jernkyst med dens tredobbelte Sandrevler, den eue udenfor den anden,
mod dens voldsomme Brændinger, med dens uvenlige Strand, begrændset af
Klitter, uden Byer, ja uden Huse. Naar en Seiler nærmer sig Kysten, om
det endog skeer ved Dag, staaer Stranding til at vente, og det er derfor ikke
tii at forundres over, at Strandboeren, (en af dem, »der lever ehristelig og
nærer sig af Vrag«) har hævet sin Kikkert for at see, hvorhen dette Skibs
Kaas gaaer under den Storm, som Luftens Beskaffenhed synes at bebude.
Det er dog Natten og Taagen, der bringe de Beste Strandinger. Der er
Strømninger i dette llav, som ikke staae til al beregne; der er voldsomme
Storme, der fare ind mod Kyslen med uimodstaaelig Magt; Skibet hugger olte
mod den haarde Sandbimd, medens den trygge Styrmand troer sig langt
borte fra Land. Vi see endnu Masten af et saadant strandet Skib. Den vil
ikke længe rage op over Havet. Ved de idelige Slag af Skibet, der hæves af
den mægtige Bølge og atter, naar denne gaaer tilbage, med Voldsomhed falder
ued, rystes alle Sammenføjninger, Skroget gaaer dybere og dybere ned i
Sandel, og Masten løsnes i sin Befæstning og gaaer omsider overbord.
I Forgrunden see vi Havklitterne med det hvidgule, flue Glimmersand,
der pidskes af Vinden ligesom Sneen til høie Driver. Den ruglignende
Marehalm er plantet paa Toppen og Siden for at slaudse Sandflugtens
Udbredelse. Det er Bølgerne, der skylle Sandet op paa Havstokken, Vinden flytter del
længere ind i Landel; da Luftens Bevægelse er hvirvlende, udstrøes Sandet
ikke eensformig, men samler sig i enkelte Partier, i Bakkeform. Først danner
sig en llække parallel med Siranden; paa denne følger en Dal parallel med
denne ydre Kække — det er denne Dal, der ligger allernærmest paa Billedet —,
hvorpaa atler en Kække følger og atter en Længdedal og saaledes videre.
Længdedalene ere hyppigen forbundne med Tverdale, som skjære Klilrækkerne
i enkelte Partier, liøideu af Klitterne er meget forskjellig; de høieste i vorl
lille Land findes vel nu paa Fanø og ved Blaavandshuk, de naae her henved
100 Fod. De aftage mod Nord; i det nordlige Jylland blive de saaledes ikkun
omtrent 30 Fod høie, fordi Norges sydlige Deel forhindrer de nordvestlige
Storme fra at virke saa sta:rkt som længere mod Syd. Klitterne — »dette
bølgende Håv af Sand, en uendelig Mængde Høie og Hale, Toppe og Huller,
hist bevoxede med Marehalm, Klittag, Mos og Lyng, her sønderrevne af
Storme og fygende« — indtage hele Nørrejyllands yderste Vestkyst i en
Brede, der paa enkelte Steder naaer til henimod en Miil; kun ved Bulbjerg
og Bovbjerg gaaer Høidelandet lige ud til Havet og afbrydes i Klinter.
Fly-vesandsstrækningerne have et Areal nordfor Liimljorden af 7 □ Miil, sydfor
denne af 4 □ Miil.
G. S. Wibes IJogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
