Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Tatoveringer hos de offentlige Fruentimmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyppige Forekomst af Tatoveringer hos Forbrydere. Lombroso
fandt imellem et meget stort Antal af saadanne voksne Individer
omtrent 10 pCt. tatoverede, og særligt hyppigt og med et endnu
højere Procenttal saaes disse Mærker altid hos de værre Klasser af
Forbrydere. Atter paa dette Punkt træder et vist Slægtskab med
Forbryderne frem hos de offentlige Fruentimmer. Skjøgerne findes
ikke sjældent tatoverede, ulige oftere[1] end andre Kvinder uf de
lavere Klasser. Af de 804 Individer, som i de sidste 5 Aar virkeligt have
practiseret som Skjøger i Kjøbenhavn og have været indlagte paa
Vestre Hospital, have de 80 eller omtrent de 10 pCt. viist sig
tatoverede.
Tatovering er den Skik, den Kunst at danne mere
uforgængelige, farvede Figurer i Huden ved (Smaarids eller) Prikninger med
Naale under samtidig eller straks paafolgende Indførsel af
Farvestoffer i Stikstederne.[2] Navnet, Tatow, er först indført af Cook
(1773) og stammer fra Sydhavsøernes Beboere, særligt fra Venskabs-
og Selskabsøerne (Tatov) og fra Skipperøerne (Ta-tatau). Det skal
være et onomatopoietisk Ord, som skal (Wuttke) gengive den ofte
i Triol-Takt foregaaende Banken med en lille Hammer paa
Tatoverings-Instrumentet. Iøvrigt gaaer denne Skik under adskillige andre
Navne hos de forskjellige Stammer, som beboe Øerne i det
stille Hav.
Missionærerne have stadigt modarbejdet denne hedenske Skik;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
