- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 1. Krybdyr og Padder (H. F. E. Jungersen) /
24

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

mindeligst ses den svømmende i Overfladen med Hoved og
Hals over Vandet, og Tungen spillende ind og ud af Munden.
At den kan svømme udholdende og ikke skyer salt Vand,
viser bl. a. Tilfælde, hvor man har truffet den flere Mil fra
nærmeste Land (f. Eks. en Gang midtvejs i Østersøen mellem
Sverige, Danmark og Tyskland). Den kan ogsaa klatre, men
holder sig helst til Jorden, hvor den bevæger sig livlig,
bugtende sig behændig mellem Siv og Rør eller lave Buske;
fra sine Smuthuller i Jorden eller mellem nedfaldent Løv og
Planter gør den Udflugter til Vandsteder eller solbeskinnede
Pletter, men fjærner sig sjældent ret langt fra sit sædvanlige
Tilholdsted.

Den er af Væsen fredelig, sætter sig sjældent til
Modværge ved at bide, naar man vil gribe den, men søger at undfly;
et Værn mod mange Forfølgere har den i den stinkende
Uddunstning, som skyldes nogle store Gatkirtler i Haleroden;
i Fangenskab bliver den ofte helt tam, og den vænner sig
let til at have Tilhold i eller ved Huse. Dens Hovedføde er
Frøer, Haletudser og Smaafiske; den kan tage f. Eks. 4—5
store Frøer eller et Par Dusin Smaafrøer i et Maaltid; ogsaa
Tudser tages af og til, men som Natdyr hører de ikke til
Snogens almindelige Føde. I Oktober eller November gaar
den i Vinterdvale, flere Individer sammen, i Jordhuller,
Kompostdynger, Tørvestakke, under Træstød o. s. v., og i April —
sjældnere i Marts — kommer den frem igen, naar
Foraars-varme og Solskin er tilstrækkelig lokkende. Snart efter
Fremkomsten begynder Parringen; almindeligst iagttages den i Maj,
og den slutter i Juni. Hunnen gaar drægtig i ca. 10 Uger, og
lægger saa sine Æg, 6—30—40, alt efter Hunnens Alder. De
nylagte Æg er klæbrige, og skønt de enkelte Æg lægges med
kortere eller længere Mellemrum, findes de almindeligvis
klæbede sammen klumpevis. Til Æglægning vælges altid
fugtigvarme Steder, i Muldjord, under vissent Løv eller Mos, ikke
sjældent i Mistbænke eller Kompostmøddinger, i Garverbark
eller Dynger af gammelt Savsmuld; undertiden lægger flere
Hunner paa samme Sted. Æggene er aflange, 20—30mm lange,
12—16mm brede, med en tynd, men sej, pergamentlignende,
kalkholdig Skal. Efter nogle Angivelser klækkes Ungerne ud
efter nogle Ugers Forløb med en Længde af 15—20cm, efter
andre klækkes de først ud næste Foraar, paa en Tid, hvor de
har let Adgang til Føde f. Eks. Haletudser.

Snogen er udbredt over det meste af Europa, i
Skandinavien til Trondhjemsfjorden og Lapmarken, fremdeles i Algier,
Vestasien og en Del af Sibirien. I Alperne gaar den op til
1600—2400 Meter, i Norge sjældent op i Birkeregionen. I
Danmark findes den i alle Landsdelene og er paa Øerne og
i en Del af Jylland langt den almindeligste Slange.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free