Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Sandklitter ynder den. løvrigt findes den baade i Fjældegne og
Sletteegne; i sydlige Lande ses den ofte ved Havemure og
lignende Steder; fugtige og skyggefulde Steder undgaar den,
ligeledes skallede og kølige Fjældsider. Den holder sig helst
til Jorden, men kan klatre gennem lave Buske. I sine
langsomme Bevægelser minder den om Hugormen, med hvilken
den ofte forveksles; ligesom denne holder den af at ligge
sammenrullet i en Spiral med Hovedet i Midten; ofte ligger den
lurende, gemt under Planter og Stene saaledes, at kun
Hovedet stikker frem. Skræmmes den, søger den at undfly, men
er et Smuthul ikke lige ved Haanden, sætter den sig til
Modværge og bider heftig fra sig. Den fjærner sig sjældent ret’
langt fra sit Tilholdssted; den kan svømme, men undgaar som
Regel Vandet. Dens Hovedføde er smaa Firben og Staalorme;
undtagelsesvis skal den tage Mus eller Spidsmus. Den skal
slynge sin Krop om Byttet for at fastholde det; ligesom
Hugormen udfører den de Bevægelser, der sikrer den Byttet,
lynsnart, i paafaldende Modsætning til dens almindelige
Langsomhed.
I Oktober gaar den i Vinterdvale og kommer frem i April,
hvorefter Parringen snart finder Sted; i Slutningen af August,
i September eller Oktober føder Hunnen sine Unger, 3—15 i
Tallet; som hos vore andre levendefødende Slanger og Firben
er den nyfødte Unge omsluttet af en tynd Hinde, der imidlertid
straks sprænges; den nyfødte Unge er ca. 15cm lang og giver
sig efter et Hamskifte straks til at søge Føde og leve paa
egen Haand.
Glatsnogen er udbredt over den største Del af Europa,
og forekommer ogsaa i en Del af Vest-Asien; i det sydlige
Mellemeuropa er den almindelig, og paa den skandinaviske
Halvø er den ikke helt sjælden; i Norge findes den især i
det sydlige, men gaar i hvert Fald til Dovre; i Sverige
forekommer den især i Mellemsverige, hyppigst i den østlige Del.
Den skal i Alperne i enkelte Tilfælde gaa ret højt op, indtil
ca. 2000 Meter , medens den i Norge holder sig til de
lavere Regioner og kun undtagelsesvis er truffen i
Birkeregionen. I Danmark er den hidtil kun funden paa to Steder og
paa disse kun i et enkelt Eksemplar, nemlig ved Hirtshals i
Jylland og ved Rørvig i Nordsjælland. Paa den jydske Halvø
er den ellers kun funden i det sydlige Slesvig (ved Husum)
og flere Steder i Holsten; sandsynligvis vil den kunne findes
flere andre Steder i Jylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
