Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
delt; 60—91 Par Haleskinner. Halen lang, smækker, flad
nedenunder, jævnt tilspidset, 1/5 af den hele Længde. Voksne
Eksemplarer bliver almindeligvis 110—140cm, sjældnere endog
150cm eller endnu længere.
Farven paa Oversiden graa eller olivenbrun, Undersiden
ensfarvet bleggul; ofte har nogle af Oversidens Skæl hvide
Streger paa Randene, især paa Kropsiderne; undertiden 4
mørkere Længdestriber ned ad Kroppen; bagved Øjet en mørk
Stribe; Overlæben gul, ligesom en trekantet Plet bagved
Tindingen. Medens Han og Hun næppe er forskellige i Farven,
er Ungerne derimod ret afvigende fra de ældre: Ryggen har
mørkebrune Pletter i 4—5 Længderækker, en /V-dan net sort
Tegning paa Nakken bagved de gule Tindingpletter, en
mørkebrun Tværstribe over Panden og en sort lodret Linie under
Øjet; Bugen er graalig eller gulagtig olivenfarvet.
I sine egenlige sydlige Hjemlande forekommer
Æskulap-snogen især i stenede, tørre, sparsomt med Buske bevoksede
Egne, men træffes ogsaa i lyse Skove og paa aabne Marker.
I de nordligste Grænsedistrikter for dens nuværende
Udbredelse gaar den i Vinterkvarter allerede sidst i August eller
i September og kommer atter frem i Maj. Den klatrer hurtig
og med stor Færdighed i Buske og Træer, ogsaa op ad
Fjæld-vægge og Mure; paa jævn Grund bevæger den sig smidig og
elegant, men ikke særlig hurtig. Den er sky og bidsk, men
bliver dog let tam og ved passende Behandling undertiden
meget tillidsfuld. Som andre Slanger soler den sig gerne og
søger af den Grund jævnlig op i Toppen af høje Buske. Den
tager Mus, Fugleunger og Smaafugle samt Firben.
Æskulapsnogen lægger Æg ligesom den almindelige Snog;
oftest kun 5—8 Stykker, men der angives ogsaa 12—20.
Æggene er meget langstrakte, 35—40mm lange, men kun 12mm
brede; de findes ligesom Snogens i Kompostmøddinger,
Muldjord, under Løv, Mos og lignende Steder.
Æskulapsnogen er udbredt over Sydeuropa og en Del af
det sydlige Mellemeuropa; i Alperne gaar den enkelte Steder
op til ca. 1600 Meter. Dens nuværende Nordgrænse er omtrent
ved Paris, ved Schlangenbad i Taunus og ved østerrigsk
Schle-sien. Saa meget mærkeligere er det, at den ogsaa er funden i
Danmark, rigtignok kun paa et eneste Sted, i Skovene ved
Petersværft i Sydsjælland (Vordingborg-Egnen). Nu synes den
imidlertid uddød her; de 2 sidst fangne Eksemplarer er tagne
her i 1851 (ved Stensby Møller, Store Fredskov) og 1863 (paa
Skovridergaardens Mark ved Petersværft).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
