Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
I Fangenskab kan den let fodres med Regnorme eller med
smaa Strimler raat Kød, som man dog maa bevæge foran dens
Snude, da den ellers ikke vil tage dem; den kan taale at sulte
længe, men derimod ikke at blive ret længe tør; holdes den i
Vand eller tilstrækkelig fugtig, kan den leve i Fangenskab
i mange Aar. Flere Gange om Aaret skiftes Hud; til en
Begyndelse viser Overfladen sig noget mat; saa løsner Hammen
sig først ved Munden, derpaa langs Bugen og kan til Slut —
efter nogle Timers Forløb — hænge som en løs Sæk om Dyret;
dette befrier sig for den ved at bugte og ryste sig og søger
ved Lemmernes Hjælp at krænge den ud over Halespidsen;
ofte tager den fat med Munden og trækker den af som en
Skjorte. I Modsætning til de fleste Springpadder giver hverken
denne eller andre Triton-Arter frivillig Lyd; imidlertid kan alle
Arter give en høj, kvækkende Lyd fra sig, skønt de mangler
Stemmebaand, f. Eks. naar man griber dem eller berører den
ublidt. Om Foraaret eller Forsommeren findes begge Køn i
Vandet; men efter Forplantningen gaar i hvert Fald mange,
baade Hunner og Hanner, paa Land, medens andre bliver i
Vandet til ud paa Efteraaret. Som Regel overvintrer dog de
voksne vistnok paa Land, i Skjul under Trærødder, i Jordhuller
osv., hvor de er beskyttede mod Frost. Fra lignende Steder
ser man dem om Sommeren undertiden komme frem paa
Regndage og træffer dem f. Eks. jævnlig kravlende paa Skovstier.
Undertiden fjærner de sig meget langt, endogsaa milevidt fra
Vand. Forplantningen begynder i April og kan vare til ind i
Juli. Æggene lægges befrugtede. En egenlig Parring finder
imidlertid ikke Sted. Hannen nærmer sig Hunnen, gnider sin
Snude mod den, især mod dens Hale, og foretager forskellige
mærkelige Bevægelser om den og foran den og vedbliver
dermed i timevis eller endog flere Dage. Endelig giver Hunnen
efter for disse vedholdende Tilnærmelser, støder med sin Snude
mod Hannens Gat, og Hannen udstøder saa deraf en
Sædbeholder; denne er et klokkedannet Geléhylster, i hvilket der
sidder løst en stiftformet Sædmasse. Sædbeholderen fæstes ved
Bunden eller et eller andet Sted — ofte paa Hunnens Legeme.
Idet Hunnen, følgende efter Hannen, kryber hen over
Sædbeholderen, fæster Sædmassen sig til hendes Gat, medens
Gelé-hylsteret bliver tomt tilbage. En Del af Sædmassens Sædfim
finder Vej til de Sædgemmer, som findes i Gattets Væg; og
herfra foregaar saa senere Æggenes Befrugtning. Æggene lægges
enkeltvis; Hunnen klæber gerne hvert enkelt Æg til Vandplanter,
ofte med Bagbenene foldende disses Blade om det til
Beskyttelse (Fig. 17) (i Fangenskab lægger Hunnen ofte Æggene
hængende sammen i en kort Snor; men dette Forhold er abnormt).
Æggene er gullige, omgivne af en klar Hinde, der atter omsluttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
