Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
blevne tydelige og Mund og Gat udviklede saavidt, at Larven
kan tage Næring; i den første Tid ernæres den af
Blommematerialet. Der er 2 eller 3 ydre Gæller paa hver Side, anden
og tredie ofte ganske uudviklet og skjult under den første.
Hos vor almindelige Frø, den butsnudede R. platyrrhinus, er
de størst og bevares længst; de er her og hos Tudserne
stærkt mørke ligesom Kroppen; hos de fleste andre er de
svagt eller slet ikke farvede. Noget mindre, men ligeledes
grenede er de hos den grønne Frø (Rana esculenta) og
Skrubtudsen (Bufo vulgaris); meget korte, ugrenede eller kun
tvedelte hos vore andre Tudser og Løvfrøen. De ydre Gæller
overdækkes snart af Gællelaag, der vokser hen over dem og
danner en Gællehule; idet Gællelaagsrandene vokser sammen
med Kroppen undtagen paa eet Sted, faas een Gællehule med
een ydre Aabning. De ydre Gæller forsvinder, men samtidig dannes
paa hver Side 4 Rækker af nye, buskformig grenede, indre
Gæller. Dermed er den egenlige Haletudseform naaet. Hoved
og Krop gaar hos denne i eet, saaledes at man ikke kan
drage en Grænse mellem dem, hvorfor de i det følgende
tilsammen betegnes som „Krop" i Modsætning til Halen. Munden
er udrustet med et Hornnæb, hvis Rand ved passende
Forstørrelse viser sig fint takket; udenom dette findes tykke Læber,
der tilsammen danner som en kort, noget nedad rettet Tragt.
Læbetragten kan helt eller delvis være kantet med en Frynse
af korte, bløde Fremspring, Papiller; og paa dens indre Flade
findes flere eller færre Lister, som bærer Rækker af ganske
smaa Horntænder (synlige med Lupe; under stærkere
Forstørrelse vil de vise flere Ejendommeligheder og
Forskelligheder for de enkelte Arter). I disse Læbetænders
forskellige Grupperinger haves gode Adskillelsesmærker mellem
de forskellige Arters Haletudser. Øvre Læbetænder kaldes de,
der sidder ovenfor Overnæbbet, nedre de nedenfor
Undernæbbet. Rækkerne numereres fra Randen af Læben indefter
uden Hensyn til, om den enkelte Række er hel eller afbrudt;
i den efterfølgende Oversigt betyder f. Eks. f, at der er 2
Rækker øvre og 3 Rækker nedre Læbetænder.
Gennem Næseborene og Munden tages Vandet ind til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
